Beskrivelse
Villa med muligheder i det populære Østbyen
Med en god beliggenhed i et eftertragtet område kan I nu overtage denne ejendom, der fordeler sig over et stueplan og en kælder. Tilsammen får I et køkken, en stue, to værelser, et badeværelse, en udestue og hele seks disponible rum. Hertil kommer en garage. Udenfor har I en forhave samt en stor, lukket baghave mod vest. Bemærk også den separate indgang fra haven til kælderetagen.Med adresse på Bækkelundsvej 7 bosætter I jer tæt på de rekreative områder ved Bækkelundsstien samt Randers Sygehus og ikke mindst skole, dagtilbud og indkøbsmuligheder, så hverdagen glider let. Randers centrum ligger omkring to kilometer væk, og beliggenheden leverer således både byliv og natur inden for en overskuelig rækkevidde.Alt i alt er der gode muligheder for at sætte sit eget præg på hjemmet eller rykke huset ned og bygge nyt, hvis dette er drømmen….