Beskrivelse
GENNEMRENOVERET VILLA MED ATTRAKTIV BELIGGENHED I SKÅDE!
Med denne beliggenhed bosætter I jer på en af de mest attraktive beliggenheder i Skåde, Højbjerg, hvor man bor midt i smukke naturrige omgivelser, på en lukket vej, hvor børnene kan lege på vejen. I har både Kragelundskolen, pasningstilbud og indkøb indenfor en radius af blot to kilometer, ligesom der er kort afstand til idrætsfaciliteter såsom Lyseng Idrætscenter. Spadsereture og mountainbiketure kan foretages i den kuperede skov, og I kan få en forfriskende dukkert efter fem minutter på cykel. I kan desuden cykle til midtbyen via cykelsti.Gennemrenoveret i årene omkring 2020-2021Sælger har i 2020-2021 foretaget en gennemgribende renovering af ejendommen i tro stil med det oprindelige, således den i dag fremstår utrolig flot og indflytningsklar. Af større renoveringer kan nævnes; udskiftning af tag og vinduer, samt nye isolerede gulve med gulvvarme, nyt køkken, nyt badeværelse, nyt gæstetoilet, filt på væggene i stue/køkken og ikke mindst en gennemrenovering af kælderens 100 kvm, som i dag fremstår i boligkvalitet. Husets indretning er helt i top, hvor der bydes velkommen i hyggelig entré, hvor de oprindelige marmor-klinker er bevaret, herfra har man et fint gæstetoilet og den videre adgang til et skønt alrum, som gennemstrømmes af lys fra de store vinduespartier. Kvalitets køkken fra Køkkenhavn/ HTH, ligger i åben forbindelse med spisepladsen, hvorfra der er en videre forbindelse til den store stue. Fra både køkken og stuen har man udgang til terrasser. I værelsesafdelingen er der hele 4 værelser af forskellig størrelse samt et rigtig flot og helt nyrenoveret badeværelse. 100 m² underetage i boligkvalitetHusets underetage er gennemrenoveret og her møder man 100 m² ekstra, som er i fuld boligkvalitet. Her er en rigtig god loftshøjde, gulvvarme og det store rum ligger med direkte udgang til haven. Indretningen er med et stort bryggers, et godt rum, som har været anvendt som gæsterum, et helt nyrenoveret badeværelse med bruserum og det store rum, som i dag er indrettet som en stue og kontor for sælger, men de fremtidige anvendelser kan være mange. Ejendommen ligger på 1.280 m2 stor grund, som er kuperet og hvor der er masser af plads at boltre sig på for børnene, mens forældrene hygger sig på en af terrasserne. Til huset er der en helt nyrenoveret carport og godt isoleret skur fra 2023. Der perfekte hus for jer, som ønsker plads, den bedste beliggenhed og en bolig i høj kvalitet som er flot renoveret….