Beskrivelse
EURODAN-VILLA FRA 2018
Vi har nu fornøjelsen af at åbne døren op til Kamillehaven 44 og til denne fremragende villa fra 2018. Hele 170 kvm breder sig i ét veldisponeret plan med blandt andet åbne opholdsrum og fire værelser, så det særligt er børnefamilien, der vil forelske sig hovedkulds i hjemmet. Ude venter grunden på 788 kvm, der er anlagt i enkel stil med en solrig terrasse som den helt store hovedrolle. Velkommen til.Udefra præsenterer villaen sig på smagfuld vis med et spil i de lyse mursten, som får en elegant kontrast fra mørke vinduer og detaljer. Med andre ord er det tydeligt, at hjemmet er af nyere dato, og mon ikke de moderne toner fortsætter inden døre? Jeres familieliv trives i køkken-alrummet, hvor den voksne svinger gryderne i et tidløst Svane-køkken, mens børnene tegner ved spisebordet. Lyset er en gennemgående faktor med gulv-til-loft-vinduer i hele huset, og de i forvejen store rum føles derfor endnu større og luftigere. Der er også gulvvarme i hele molevitten, så I kan trisse barfodede rundt i eksempelvis stuen og nyde en rolig aften. I får også fornøjelsen af fire værelser, hvoraf det ene er lige noget for forældrene, der vil have en regulær suite med eget badeværelse og walk-in-closet. Endnu et lækkert badeværelse og et bryggers runder hjemmet af, og som en ekstra finesse skal det nævnes, at der er BWT-anlæg. Jeres have er overskuelig og kræver ikke alverdens vedligehold. Sæt jer derfor blot til rette på den store træterrasse og nyd synet af arvingerne, der brænder energi af på den nedgravede trampolin. Integreret carport og solceller er desuden også en del af ligningen.Matriklen ligger midt inde i en nyudstykning i Havdrup, som er børnevenlig med stort B. Afstanden til den integrerede institution kan eksempelvis tælles i skridt frem for i meter, der er gode legepladser i nærmiljøet, og når skolebørnene skal afsted om morgenen, foregår det via et stisystem, så både store og små er trygge. Hvis madplanen er på plads, og der blot mangler at blive handlet ind, kan det foregå til fods, for der er ikke mere end 500 meter til supermarkedet. En anden finesse ved placeringen er nærheden til togstationen….