Vissemosevej 11, 4673 Rødvig Stevns

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Det er i Havnelev, at denne villa har en idyllisk beliggenhed blandt de åbne marker nordøst for Rødvig. Boligen præsenterer sig på charmerende vis i en murermesterstil, og indvendigt får I tre værelser, toilet på begge etager, to stuer og et spisekøkken. Ude matcher haven stemningen.I bemærker straks den salige ro, når I ankommer, hvor det bugtede marklandskab sætter en helt særlig stemning allerede fra start. Huset matcher atmosfæren med muret gesims, hvide sprossevinduer og halvvalmet tag.Der følges heldigvis trop indenfor, hvor I kan glæde jer til at udforske de to stuer en suite. Dobbeltdøren forbinder de to rum, og i den ene drages blikket straks mod karnappen, som foruden det smukke lysindfald giver jer udgang til haven. Fra denne stue er der også dobbeltdør til køkkenet, så generelt er der et skønt flow i rumforløbet med plads til, at familien kan have gang i mange aktiviteter på samme tid. Der er bestemt også plads til at samles i spisekøkkenet, hvor madlavningen kan ledsages af samtaler og gode grin. Køkkenet har desuden forbindelse til et stort bryggers, så det er også nemt lige at smide en vask over, mens livretten simrer.Stueplanet afsluttes af et gæstetoilet, mens I på førstesalen finder husets badeværelse med bruseniche. Heroppe ligger der også de tre gode værelser, hvor det ene har udgang til altanen. Fra altanen og haven er der et betagende udsyn over omgivelserne, der på nydelig vis skifter udtryk i takt med årstiderne. Den 1.664 kvadratmeter store grund er udført med krinkelkroge og varieret beplantning.I supplement til idyllen har I bare fire kilometer til Rødvig, som ligger inde med daginstitution, Stevns Friskole, indkøb og en togstation. I bil er der godt en halv time til Køge og tre kvarter til Næstved….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vissemosevej 11 , 4673 Rødvig Stevns1.250.000 kr.8.109 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.746 kr/mdrVillaEnergimærke: GStørrelse: 144 ㎡Grund: 1664 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1916