Beskrivelse
Velindrettet villa med god garage og stor have
I udkanten af Overlade – og således med udsyn til åbne marker til to sider – finder du på Padkærvej 16 denne fine etplansvilla. Huset er opført i 1966 og står i en velholdt, velindrettet stand. Boligarealet er på 127 m2, garagen med integreret værksteds- og hobbyrumsplads er på 44 m2, og dertil byder den 1.932 m2 store grund på en dejlig, velanlagt have, der på tre sider nærmest omfavner huset.Kigger vi nærmere indenfor, er planløsningen disponeret med et opholdsafsnit, som rummer et spisekøkken og en vinkelstue. I praktisk forlængelse af køkkenet ligger et bryggers med tørskoet adgang til garagen, og fra stuen med muret pejs er der udgang til en sydvendt, velafskærmet terrasse.Sidst, men ikke mindst, er der via en mellemgang forbindelse til såvel et lyst brusebadeværelse som til boligens tre værelser. Det største af disse er udstyret med to vinduer, hvorfor det eventuelt kan opdeles i to, hvis behovet for et fjerde værelse opstår….