Tulipanvej 16, 6705 Esbjerg Ø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Spændende villa med forskudte plan i børnevenligt område

I et børnevenligt område i Esbjerg Ø ligger denne flotte villa fra 1975, som byder på en interessant planløsning med forskudte plan. Boligen er fleksibelt indrettet, og der kan forholdsvis nemt etableres flere værelser efter behov. Udover en spændende indretning tilbyder ejendommen en fantastisk have med mange soltimer. Villaen er opført i mursten, som senere hen er blevet pudset og malet en flot blå nuance. Gennem tiden er ejendommen blevet godt vedligeholdt. Blandt andet er taget for nyligt blevet renset for alger.Husets stil indvendigt afspejler til dels stadig byggeåret, men med lidt håndværkersnilde vil I nemt kunne opnå en løsning, som passer til en moderne familie. På nuværende tidspunkt er stue og køkken opdelt af en væg, men det ville med lidt justering nemt kunne blive til et moderne køkkenalrum. I både stue og køkken er der et nydeligt bøgeparket, der harmonerer flot med husets stil. Førhen har der været et værelse i hjørnet af stuen, som efter behov kan reetableres. Fra entréen er der adgang til endnu et niveau, der rummer husets to værelser og ét af badeværelserne, og går I yderligere et halvt niveau op, ligger der endnu en stue som er indrettet med en hyggelig brændeovn. Stuen på førstesalen har fået nye plankegulve for ca. fem år siden. Fra stueplan kan du gå videre ned til det nederste plan, som rummer to disponible rum og et badeværelse med gulvvarme. Underetagen er pæn og nydelig, og der er et godt lys takket være de store vinduer. Foruden huset tilbyder ejendommen en dejlig have med skøn beplantning. Blandt andet frugtbuske med stikkelsbær, ribs samt solbær og blomsterbede med stauder. I haven er der desuden en overdækket terrasse og et ikke-overdækket stykke til solbadning. Ydermere er der to skure til redskaber, cykler mm. Bag ved huset er der et stort grønt område, der frit kan benyttes. Det bliver ofte brugt til leg og grillhygge – og den årlige fællesdag i foreningen, hvor naboerne mødes til forskellige aktiviteter. Fra adressen kan det næsten ikke være nemmere for børnene at komme til og fra skole. Bakkeskolen, som tilbyder undervisning fra 0.-9. klasse, ligger nemlig lige rundt om hjørnet. Desuden kan daginstitution og supermarked også tilgås indenfor en kilometer. En villa for jer, der drømmer om en spændende planløsning med muligheder i et børnevenligt område. Bestil en fremvisning hos Estate Robin Thybo….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tulipanvej 16 , 6705 Esbjerg Ø1.998.000 kr.13.042 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.856 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 138 ㎡Grund: 593 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1975Sidste tilstandrapport er fra: 2023-11-28 check den her