Beskrivelse
Charmerende, lys og rummelig i det eftertragtede Lyngbyvejskvarter
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/1 – klik på billede –
Denne lejlighed er en perfekt kombination af bylivets energi og forstadens idylliske atmosfære. Her er alt inden for rækkevidde – transport (bus, tog, metro), institutioner, cafe- og indkøbsmuligheder. Pladsen er rigelig, både inde i lejligheden og på fællesarealerne, med en solrig forhave, en rummelig baggård og et kælder-/vaskerum, der maksimerer anvendelsen af pladsen. Lyngbyvejs-kvarteret er attraktivt, fællesskabet er stærkt, og selv midt i Københavns centrum kan du nyde en sjælden ro. Velkommen til din nye bolig, hvor praktisk bekvemmelighed møder et solidt naboskab med fælleshus og mange sociale arrangementer.
Boligens hjerte:
Det mest indbydende rum i lejligheden er det fine køkken-alrum, hvor I kan nyde hyggelige stunder under madlavning og diverse aktiviteter. Køkkenet er elegant, hvidt og med masser af opbevaringsplads.
De andre rum:
Lejligheden rummer tre gode værelser, hvor I udover soveværelset kan indrette jer med et børneværelse, et kontor eller et hobbyrum. Der findes også et praktisk depotrum samt et lyst, tidløst badeværelse med gulvvarme, separat bruseniche og væghængt toilet. Stuen er skøn med højt til loftet og masser af naturligt lys, der skaber en luftig atmosfære. Lejligheden ligger på hjørnet af ejendommen og får således endnu mere lys end normalt.
Slap af udenfor:
Nyd den skønne altan, den solrige forhave og den rummelige baggård, der naturligt bliver centrum for sommerens samvær. Pynt altanen med blomsterkrukker, dyrk krydderurter og placer to havestole, så I kan sidde og nyde livet under åben himmel. Solrig forhave til fri afbenyttelse, og baggården er stor nok til opbevaring af cykler, barnevogne med mere.
Velkommen til denne skønne bolig….