Beskrivelse
Velholdt halvt dobbelthus i fredeligt kvarter
Vil du gerne bo på en rolig villavej og samtidig tæt på byens faciliteter? Så er denne bolig sandsynligvis lige noget for dig. Der er tale om halvdelen af et dobbelthus med have og kælder – og med en cykelafstand til centrum på under 10 minutter. Boligen er fra 1953 og er løbende vedligeholdt. Senest er der skiftet tag for 5-6 år siden, hvor der også blev lagt vinyl på i stuerne for at skåne plankegulvet nedenunder. Plankerne er de samme som dem, der ligger i soveværelset. Indretningen passer perfekt til parret eller den lille familie, som får 138 etagemeter at indrette sig på. Stueplan udgør halvdelen af etagemeterne, som er fordelt på to dejlige stuer, et u-køkken og to soveværelser samt et badeværelse. Køkkenet ligger klos op ad spisestuen, så ønsker du at renovere, kan du overveje at skabe åben forbindelse herimellem og opnå en mere åben planløsning.Der er dog ikke umiddelbart behov for at renovere køkkenet, for det står ganske nydeligt med hvide, tidløse elementer, en lys bordplade og kvalitetshvidevarer, der er integreret i elementerne. Stuerne er badet i et flot naturligt lys, der strømmer ind fra to sider gennem rummenes store vinduespartier. Kælderen udgør den anden halvdel af arealet og byder på to gode disponible rum, et opbevaringsrum samt et vaskerum og et toilet. Haven er helt ugeneret, overkommelig af størrelse og hovedsageligt beplantet med græs, så den er nem at holde. Den byder desuden på en skøn fliseterrasse, hvor du kan nyde en kold drink i skyggen af blommetræet, mens eftermiddagssolen bager. Ejendommen ligger i et fredeligt kvarter et par kilometer fra Esbjergs torv og gågade. På Grønvejsvej bor en god blanding af børnefamilier og ældre, og der holdes årlige vejfester for dem, der har lyst. To huse længere henne ad vejen er der en dagpleje, og der er desuden indkøb og skoler tæt på.Kort sagt en velfungerende bolig med nem have i dejlige omgivelser. Book en fremvisning….