Beskrivelse
Flot, indflytningsklar klyngevilla
Åbent hus med tilmeldingskrav 16/1 – klik på billede –
Superflot, indflytningsklar og løbende moderniseret klyngevilla. Boligen er beliggende attraktivt på lukket vænge i Visse med flot udsigt og nær indkøb, børnehave samt Kongshøj Skov.
Boligen indeholder: Kombineret entré/bryggers. Lyst og lækkert køkken/alrum med hvide elementer fra Vordingborg samt god spiseplads. Soveværelse med skabe. Lækkert lyst badeværelse med gulvvarme, stort skabsarrangement, god muret bruseniche med glasdør samt vaskemaskine og tørretumbler. Stort værelse med egen indgang. Godt værelse samt dejlig lys opholdsstue med udgang til vestvendt terrasse.
Der er flotte lamelparketgulve i de fleste opholdsrum, moler indervægge, genveksanlæg samt flotte træ/alu-vinduer.
Endvidere carport med tilhørende udhus, god terrasse samt syd-og vestvendt have med vægdrivhus. Der er inddraget en del af fællesarealet til have, hvorfor det benyttede grundareal er noget større end anført i salgsmaterialet.
Boligen fremstår på alle måder indbydende, indflytningsklar og i usædvanlig god stand.
Har du fået lyst til at kigge nærmere på denne skønne bolig? Kontakt os for en fremvisning eller tilmeld dig et åbent hus….