Beskrivelse
På Klampenborgvej 2 i Svendborg ligger en flot rødstensejendom med flere lejligheder. Her bliver I en del af en velfungerende og hyggelig ejerforening, hvor stemningen er god og der bliver taget hensyn til hinanden. I kommer til at bo på stueetagen, og til lejligheden hører en garage, en privat parkeringsplads samt et disponibelt rum i kælderen. Lejligheden byder endvidere på et nyere Svane-køkken fra 2021, tre værelser, en stue og et badeværelse.I bosætter jer tæt på Christiansminde, der med skøn natur som skov og strand, bliver et yndet tilflugtssted hele året rundt. Der er desuden gåafstand til centrum, hvor en lang række butikker og spisesteder befinder sig. Har I børn i skolealderen er der under én kilometers cykeltur til Ørkildskolen, mens I også let finder pasningsmuligheder i området. Både indkøbsmuligheder og idrætsfaciliteter ligger også tæt på, og alle på matriklen får derfor en nem og bekvem hverdag. Lejligheden er superhyggelig og velholdt, og særligt bliver køkken-alrummet og dagligstuen, der ligger i åben forbindelse til hinanden, et sted hvor man samles. I køkkenet er der rum til et spiseareal i midten, mens køkkenet er placeret langs to af væggene i en vinkelform. Stuen er lys og indbydende og har god plads til en komfortabel sofa og andet interiør. De tre værelser har alle fornuftige størrelser og kan dermed anvendes til lige det, I har behov for. Badeværelset er nydeligt med separat bruseniche bagerst i rummet. Haven er til fælles afbenyttelse og holdes ved lige af en havemand. Her er både en fliseterrasse til havemøblement og loungesæt, mens græsplænen er ideel til fodboldkampe. Ønsker I en fremvisning, vil vi med glæde vise jer rundt….