Beskrivelse
Flot 2 værelses med altan på god beliggenhed
Uanset om du er studerende, single eller I er et par, er vi glade for at kunne tilbyde denne fuldstændigt indflytningsklare lejlighed centralt i Rødovre. Her er I tæt på det hele, for der går busser ude på Roskildevej ligesom S-tog og Metro kan nås lynhurtigt. Ligeledes er I ikke langt fra supermarkeder, Damhussøen og -torvet, der lokker med take away restauranter, kaffebar og specialbutikker. Velkommen til Agerskovvej, hvor I kun er ca. 7 km og 20 min. på cykel fra centrum af København. Indenfor er lejligheden blevet udstyret med nyt køkken og bad i 20, ligesom alle vægge er malet i januar ´24. I træder ind i entreen og gangen, der er indrettet som et “minibryggers” med vaske- og tørremaskine, hylder og mikroovn bag skydelågerne. Herfra er der adgang til den store vestvendte stue, der ligger i åben forbindelse med køkkenet. Der er god plads til at arbejde ved køkkenbordet og masser af opbevaring i skabene, mens den praktiske køkken-halvø med en lille mur mod stuen sørger for at adskille rummene, uden at det tager noget af lyset. Fra stuen er der dør til en solrig altan med kig ud over det grønne fællesområde. I den anden ende af lejligheden ligger soveværelset med et stort indbygget skab. Derudover rummer boligen et stort lækkert badeværelse med sep. bruseniche og plads til opbevaring. Grønne fællesarealer med græsplæner og grillområde, samt godt opbevaringsrum i kælderen, der også har vaskeri. Nem parkering for husets beboere og deres gæster….