Beskrivelse
Hestefaciliteter og et lækkert hovedhus omgivet af skøn natur
I den midtjyllandske natur får denne ejendom nord for Silkeborg det helt optimale ud af de fantastiske omgivelser. Ejendommen er i sig selv på lige knap 3,5 hektar med en slående udsigt over området, der ligeledes beriges af et artsrigt dyreliv. Der er tale om en hesteejendom med flotte faciliteter, som blandt andet inkluderer fire bokse og en ridebane. Selve hovedhuset er desuden nydeligt med et væld af charmerende detaljer og flere forbedringer siden 2020. Planløsningen er udført med fire værelser, store opholdsmiljøer og tre badeværelser.Udlev drømmen om hestehold på den fine grundDen rummelige udbygning er udnyttet til hestene i den ene ende, hvor man i det charmerende rum med kiploft og synlige bjælker finder fire flotte bokse, og der er endda mulighed for at etablere en mere. I samme bygning er der et opvarmet sadelrum, mens resten er dedikeret til et lille værksted og et ladeafsnit med plads til opbevaring, hobby eller måske flere bokse. På staldbygningen er der lagt nyt tag på bagsiden med lysplader, som skaber et godt flow for solstrålerne. Af øvrige goder kan man se frem til en ridebane og selvfølgelig fold.Selve haven er desuden fuld af stemning med de fine smedejernslamper og velkomponeret beplantning, hvilket i samspil med hovedhusets arkitektoniske udtryk vidner om 1920ernes bevidste valg. Den lyse facade suppleres af træværk og et glaseret tegltag. Således kommer man via den fine indkørsel til en klassisk, rundet gårdsplads, og der er solbeskinnede terrasser til flere sider med udsigt over landskabet. Al udendørsbelysning på selve huset er LED, og det samme er loftspottene indenfor.Renoveringer i overensstemmelse med husets originalitetFlere af de originale finesser fra 1921 træder nydeligt frem i form af eksempelvis synlige spær og stenene omkring den tidligere pejs såvel som på trappen til første sal. Stemningen er således sat, og det hele suppleres på nydelig vis af en bred række renoveringer, der er foretaget siden 2020.Det er særligt stueplanet, der har undergået forbedringer. Her kan nævnes skiftet til Multi Living-køkkenet, hvor detaljegraden understreges i harmonien mellem grebene og den smukke, italienske flise bag kogezonen. Brændeovnen skaber stemning, og korkvinylgulvet giver et flot finish og sammenhæng, da det er lagt i flere rum. Lyset er betagende i både køkken-alrummet og stuen, som hver især har terrassedøre og mange vinduespartier.Den prominente hall indrettes ligeledes let som en elegant velkomst til gæsterne. Herfra tilgås stueplanets to værelser, bryggerset og et badeværelse med bruseniche, mens der er endnu et badeværelse i stueplan, og dette har adgang til en sauna. Det ene badeværelse er renoveret i den omtalte periode.Det tredje badeværelse er placeret på første sal, hvor det har både bruseniche og et hjørnebadekar. Heroppe findes endvidere to store værelser, det ene med altan, samt et disponibelt rum, der er oplagt til walk-in-closet. Fra reposen er der åbent kig over hallen.Naturen som nærmeste naboDe skønne omgivelser vil vække glæde hos mange, og det gælder ikke mindst for rytteren, der kan se frem til at begive sig til hest via naturstier. Det samme er selvfølgelig tilfældet for løbeture og gåruter, der kan drage ud langs åløb, under høje trækroner og til Hinge Sø. Roen er fantastisk, og arealerne præges også af et flot dyreliv, hvor man blandt andet har spottet havørnen og den røde glente.Foruden idyllen kan man også glæde sig over, at der er overskuelig afstand til hverdagens praktiske behov såvel som flere byer. Eksempelvis er der friskole og børnehave i Lemming, hvor man også finder et meget aktivt lokalsamfund med mange aktiviteter centreret omkring idrætshallen. Kommunalt er man tilknyttet Skægkærskolen omtrent 10 minutters bilkørsel væk, og på knap samme tid kan man komme til Kjellerup med indkøbsmuligheder. Der er cirka et kvarter til centrum af Silkeborg, mens der er en halv time i bil til Viborg.Liebhaver…