Beskrivelse
Veldisponeret etplansvilla med dejlig have og tilhørende garage
Denne ejendom har en fordelagtig beliggenhed i Frederiks, der kombinerer fredelige hjemmerammer med nem adgang til hverdagens nødvendigheder. Her er tale om en villa fra 1978, som byder på 139 kvadratmeter i ét plan. Boligarealet er godt udnyttet, så I kan blandt andet se frem til tre værelser og et dejligt køkken-alrum. Fra sidstnævnte er der udgang til den tilhørende have, som er anlagt med græsplæne og en stor, vestvendt fliseterrasse. Terrassen omgives af havehegn, og den kan indrettes med både spisebord, grill, solsenge og hyggekrog. Haven prydes af forskellige buske og et par små træer, og udemiljøet omkranses af hæk og stakit. Med til ejendommen følger endvidere en rummelig garage. Inden døre er hele huset holdt i lyse nuancer, og boligen fremstår med pæne, ensartede gulve. Hjemmets samlingspunkt er som nævnt det store køkken-alrum, der har god plads til det ekstra lange spisebord. Den funktionelle køkkensektion har fritstående køkkenø, og her er mange skabe og skuffer til opbevaring. Side om side med køkken-alrummet finder I en vinkelstue, der ligesom køkkenet har brede vinduespartier ud mod haven. Alle tre værelser er samlet i en privat værelsesafdeling. I det oplagte soveværelse er der terrassedør og skabsvæg, og de to øvrige værelser har ligeledes faste skabe. Værelsesafdelingen indeholder også et flot badeværelse, der er udført med hvidt skuffeinventar, væghængt toilet og brusehjørne med foldedøre i glas. Badeværelset suppleres af et gæstetoilet ved entréen, og planløsningen afrundes af et praktisk bryggers. Huset ligger i et børnevenligt kvarter med lukkede veje og trygge stisystemer. Fra adressen er der gåafstand til både dagtilbud, brugsen og bageren, mens Frederiks Skole og byens idræts- og kulturcenter nås på få minutters cykeltur. I har desuden kort afstand til det større vejnet, så kørselstiden til Viborg centrum er blot 20 minutter….