Beskrivelse
Fin bolig, klar til indflyt! – Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/1 – klik på billede –
Velholdt, moderniseret bolig i den sydlige bydel, Brårup. Her er kort afstand til Brårup Skole og flere former for indkøb. Vejen er en stillevej – uden synderlig trafik, hvilket gør at området er stille og roligt.
Velplejet, vestvendt grund på 739 m², med overdækket terrasse – placeret rigtigt for solen. Herudover er der terrasse mod syd og foran huset, mod øst. I bunden af haven er der yderligere et terrasseområde samt skur og drivhus. Lukket og nem have.
Huset er opført i 1960 i hvidmalede JMH leca-elementer og er indvendigt afrettet med gipsplader (forgang, fordelingsgang og 1 værelse undtaget). Opvarmning sker ved naturgas. Næsten alle vinduer er skiftet til træ i årene 2019 – 2023. Dørene er træ/alu og er ca. 10 år gamle. Nyt eternittag fra 2015. Her er for nyligt separatkloakeret.
Boligarealet udgør 100 m² + overdækket areal på 19 m². Herudover garage på 20 m², carport fra 2018 på 26 m² samt 9 m² redskabsskur fra 2015.
Alt fremtræder i velholdt stand.
Indvendigt fremtræder huset ligeledes i god stand og indeholder dejlig lys opholds-/spisestue med udgang til den sydvendte terrasse. Flot, lyst køkken fra 2020 med alt i hvidevarer. Baggang fra 2007, med lyst inventar og opvarmet klinkegulv og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Entre med gulvvarme, fordelingsgang med videre adgang til soveværelse og to værelser – begge med hems og faste skabe.
Slutteligt et lyst brusebadeværelse.
Alt indvendigt er holdt i lyse farver, ligesom her er nyere, hvide døre.
Et hus der umiddelbar er indflytningsklart – og absolut bør ses!…