Beskrivelse
TOETAGERS ANDELSBOLIG MED HAVELÅGE DIREKTE TIL SKØN NATUR
Birkehaven 3 er hjemsted for en attraktiv andelsbolig, hvis 83 kvadratmeter fordeler sig over to veldisponerede etager – det her er med andre ord det ideelle hjem for enlige såvel som små familier og par i de fleste af livets stadier. Når I ankommer til adressen, ligner ejendommen et klassisk rækkehus i ét plan; men takket være den let skrånende grund, står boligens kælder i niveau med haven, hvilket får etagen til at minde om et stueplan, mens det ‘reelle’ stueplan mere fungerer som en førstesal. Hoveddøren åbner til boligens øverste etage, og her har I en entré med skabsplads, et funktionelt køkken med alt i hårde hvidevarer samt en stor og indretningsvenlig stue med plads til både sofa- og spisearrangement. Den nederste etage afrunder hjemmet med to anvendelige rum samt et moderne badeværelse med både separat bruseniche og vaskemaskine. Ejendommen er fra 1985, og placeringen på det lille, lukkede boligvænge sikrer rolige og trygge rammer om boligen. Foruden det veldisponerede hjem får I selvfølgelig også glæde af en vestvendt terrassestykke med masser af sol, mens selve haven ligger på husets anden side og breder sig ud lige i 1. parket til den omkringliggende natur, som kan tilgås direkte gennem havelågen. Her er I kort sagt sikret mange skønne stunder, og det bidrager uden tvivl med en helt særlig herlighedsværdi, at I har direkte adgang til den omkringliggende natur. Med denne adresse bor I centralt og tæt på flere grønne omgivelser – her har I nemlig få minutters gang til Skansebakken, og de fine naturvidder breder sig ud direkte til Store Dyrehave, som udgør et grønt åndehul. Nabolaget huser gode dagligvarebutikker, og på cykel tager det heller ikke andet end 10 minutter til Hillerød St. såvel som det spændende handelsliv, Slotsarkaden, Slotsparken samt Hillerøds kulturliv.; …