Beskrivelse
Lys og velindrettet villa med mange etagemeter i Morud
Åbent hus med tilmeldingskrav 29/1 – klik på billede – 130 m2 (jf. BBR) bolig plus 130 m2 (jf. BBR) anvendelig kælder er lig med rigtig god plads. På Plantagevej 39 ankommer de mange etagemeter i en lys og velholdt villapakke fra 1987, og den pæne stand suppleres af kærkomne tiltag som fjernvarme samt solceller fra 2012. I får desuden en stor have og en flot udsigt over området – særligt fra den sydvestvendte terrasse.Udgangspunktet er Morud, som i sig selv er kendt vidt og bredt for sine smukke naturoplevelser. At det samtidig er en by med alle fornødenheder på plads, gør kun sagen bedre, og villaen ligger tilmed på en stille, lukket vej centalt i byen. Der er trygge stisystemer i området, så børnene kan trygt tage turen til Havrehedskolen på egen hånd. I Morud finder I naturligvis pasningstilbud, indkøbsmuligheder og idrætsklubber, mens byen ligeledes er perfekt positioneret for pendlere i forhold til både Odense og E20.Villaen ligger højt på grunden, så den følgelig forskønnes af en flot udsigt over nabolaget, der overvejende består af et rekreativt areal i syd. Udsigten får I glæde af fra terrassen, som er delvist overdækket for bred anvendelighed. En stor carport er dertil på plads under valmtaget, og herfra har I har tørskoet forbindelse til baggangen. Indenfor mødes I af en lys og indbydende stemning, og der skal ikke nødvendigvis sættes gang i større projekter, før I kan flytte ind. Køkken-alrummet og stuen forbindes af et sæt franske døre, og begge afdelinger har direkte forbindelse til terrassen. I den store vinkelstue står brændeovnen for et hyggeligt indslag, og køkkenet kan hurtigt tilføjes et moderne udtryk med en kæk farve på fyldningslågerne.I stueplan finder I to store værelser, hvoraf det ene har sit eget badeværelse tilknyttet. Det andet baderum ligger ved entréen, og da de begge er udstyret med pæne, lyse klinker på gulv og vægge, er der heller ikke her et øjeblikkeligt behov for de store forbedringer. Kælderen er højloftet, og bryggerset får selskab af fire gode og store disponible rum. Det største er endda næsten lige så omfangsrigt som stuen ovenover, så de pladskrævende hobbyer kan bare komme an.Kontakt os for at høre mere ved en fremvisning.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…