Beskrivelse
Glæd jer til at rykke ind i denne indbydende villa, hvor en rolig og central beliggenhed i Havebyen hører med. Her venter jer en historisk og charmerende villa, som er i flot stand og byder på 183 veldisponerede etagemeter. Boligen er fordelt over halvandet plan, og I får dertil fornøjelsen af en god kælder, en garage og en skøn have med velanlagte udemiljøer.Fuld af charmeEjendommen ligger højt på grunden, hvor smukke stensætninger indrammer de forskudte niveauer og bidrager til det præsentable førstehåndsindtryk. Selve villaen fremtræder velholdt og emmer af charme og kvalitet med en vandskuret facade, hvide sprossevinduer og et rødt tegltag.Inden døre møder I et lyst og moderne hjem med en yderst behagelig atmosfære. Stuen og spisekøkkenet er forbundet af et gangareal og udgør således et sammenhængende opholdsrum, hvor I rigelig plads til at indrette hyggelige sektioner og samle familien. Læg mærke til, hvordan sollyset strømmer på tværs af stuen. Dernæst er der et badeværelse i stueetagen, mens førstesalen rummer fire værelser og et toilet. Kælderen supplerer med tre disponible rum.Endelig kan I nyde udelivet til fulde i haven, som hovedsageligt består af græs og smuk rådhusbelægning fra 2022, der breder sig omkring huset og overgår fra indgangspartiet på sydsiden til terrassen på vestsiden.Tæt på det heleI bosætter jer på en rolig vej i et lukket kvarter, hvor børnefamilier trives. Der er gåafstand til alle hverdagens fornødenheder såsom dagligvarebutikker, fritidsaktiviteter og skoler, og også Kalundborg Station når I til fods. Samtidig har I naturen til rådighed langs Kalundborg Fjord og på halvøerne Røsnæs og Asnæs.Alt i alt er der skønne timer i vente her, hvad angår både bolig og beliggenhed. Lad os vise jer hele herligheden på en fremvisning….