Beskrivelse
Højt beliggende Bungalow – Høj brugbar underetage med direkte udgang til haven
Rummelig Bungalow på Montebello Allé, med få minutter til lokal indkøb, skole og daginstitutioner. Ligeledes kort afstand til Helsingør City ad Rosenkildevej. Huset er højt beliggende i forhold til vejen, hvilket giver en god udsigt over området og værner om privatlivet, både ude og inde. Arkitekturen er klassisk, med hjørnevinduer og store højloftede rum. Underetagen er fuld brugbar og der er direkte udgang via dobbeltdør til haven. Huset er på ialt 188 etagemeter, fordelt på 109 kvm. bolig og 79 kvm underetage, registreret som kælder. Indretningen er som følger: Entré/forstue, med adgang til gæstetoilet, trappe til underetagen og åben forbindelse til køkken med spiseplads. Stort åbent og meget lyst stuemiljø, med spiseplads ved hjørnevindue og udgang til terrassen og haven. Endvidere hyggelig sofahjørne med brændeovn. To store værelser, begge med hjørnevinduer og højt til loftet. Underetagen (registreret som kælder) er indrettet med bred gang, hvorfra der er adgang til husets store badeværelse, som indeholder muret bruseniche, toilet, vaskesøjle og masser af praktisk plads. Endvidere to rum en-suite, hvoraf det ene har hjørnevinduer og det andet har dobbeltdør direkte til haven. Hertil ekstra disponibelt rum, teknikrum og lille viktualierum. Udvendigt er der en kuperet grund, højt beliggende med terrasse og udsigt over området. Der er gammel “hule” i træ i hjørnet, en gammel garage på 36 kvm, som trænger til istandsættelse og et ikke registreret udhus, ved hovedtrappen fra Montebello Alle. Alt-i-alt en super spændende ejendom med mange muligheder….