Egedevej 40, 4640 Faxe

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

I den nordlige ende af Faxe tæt på skov og Danmarks største kalkgrav, Faxe Kalkbrud, ligger dette indflytningsklare etplanshus, som har en flot udsigt over markerne. Huset har en god planløsning med en stue, et køkken, et bryggers, et badeværelse og to værelser med mulighed for at etablere et tredje. Med til huset hører en overskuelig have og en garage. Det hvide hus fra 1961 er flot istandsat, så det er lige til at flytte ind i, og det breder sig over 103 kvadratmeter. Foruden husets gode stand er I også tilsluttet billig fjernvarme. Vinkelstuen vender rigtigt i forhold til at sikre et rigt lysindfald, da der er vinduespartier mod syd og vest. Stuens størrelse giver mulighed for at indrette den med en sofagruppe og et spisebord, men I kan også inddrage noget af pladsen til at lave et tredje værelse. På den anden side af entréen ligger køkkenet, som udnytter pladsen optimalt, og ud af køkkenvinduet kan I se kalkbruddet. Videre fra køkkenet er der et rummeligt bryggers med en vaskesøjle, en håndvask og et stort depot. De to værelser i huset har indretningsvenlige størrelser, og der er indbygningsskabe i begge rum til familiemedlemmernes garderobe. Endelig er der et badeværelse med en glasbruseniche.I læ af huset og garagen er der en terrasse, hvorfra I kan se ud over de naturskønne omgivelser. Haven giver jer et overskueligt græsareal og et par pæne bede. Trods den naturnære beliggenhed er der kort afstand til alle byens tilbud. Der er kun 1,5 kilometer til Faxes bymidte og dermed mindre end fem minutters kørsel til skole, institutioner, fritidsaktiviteter samt dagligvarebutikker. Samtidig er der blot ti minutters kørsel til vandet, ligesom der heller ikke er langt til én af landets bedste badestrande ved Feddet….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Egedevej 40 , 4640 Faxe1.000.000 kr.8.772 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.544 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 103 ㎡Grund: 700 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1961