Søndersøvej 291, 5462 Morud

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Klassisk murermestervilla i Morud – mange etagemeter og nyistandsat førstesal

Det er ikke kun de klassiske murermestervillaer, der har en helt særlig charme. Det er også de områder, de ligger i, og det gælder især for denne villa i attraktive Morud. Her udbyder vi dette stilrene eksemplar, som takket være dugfriske istandsættelser fremstår i flot, indflytningsklar stand. Det er ikke svært at se, at ejendommen fra 1943 er opført i sen murermesterstil. Det klassiske udtryk med gule murstensfacader og højt sadeltag er nemlig bevaret, og indenfor venter 108 veludnyttede kvadratmeter (under opmåling og registrering) i halvandet plan. Dertil får I 64 m2 (jf. BBR) kælder med egen indgang, og her finder I vaskerum og et par disponible rum – endda i yderst anvendelig kvalitet. I stueplan er der lagt vægt på at skabe et åbent rumforløb mellem køkkenet og de to stuer, som dermed udgør et fælles opholdsmiljø. Køkkenet er dobbeltsidet, og mellem stuerne sender brændeovnen sprød, knastør varme videre til resten af boligen. Den ene stue har udgang til haven, mens den anden byder på en lille specialitet for netop denne boligtype – nemlig et stort, lækkert hjørnevindue, som trækker lyset ind fra både syd og vest.På førstesalen finder I to gode værelser, som begge tilgås fra en stor repos. Her er god plads til et hjemmekontor, og I kan endda lukke af til reposen og indrette jer med et ekstra værelse, hvis I har brug for det. Hele etagen er udstyret med akustiklofter over synlige hanebånd, og endelig ligger boligens badeværelse med adgang fra entréen.Grunden er på 839 m2, og den lukkede baghave er anlagt med en stor træterrasse. En lille garage får I også, og med tilkørsel via en lille stikvej får I et skønt, grønt skovområde som nærmeste nabo.Adressen hører til i den nordlige del af Morud, så I kan hurtigt skifte Dagli’Brugsen i bymidten ud med de større supermarkeder i Søndersø. Tager I modsatte retning, har I desuden nem adgang til motorvejen, som særligt er en gevinst for pendlerfolket. Ikke mindst byder Morud på både kultur og natur, der ligger langt over standarden, hvilket også afspejler sig i byens ubetingede popularitet.Kontakt os for en fremvisning.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Søndersøvej 291 , 5462 Morud895.000 kr.7.984 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.038 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 108 ㎡Grund: 839 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1943