Beskrivelse
Velholdt etplansvilla i Hobro N
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/2 – klik på billede –
Velkommen på Hegedalsvej 69, hvor denne velholdte etplansvilla venter på dig. Boligen er diskret tilbagetrukket på en 800 kvm stor grund, hvilket giver plads til en stor indkørsel med parkeringsmuligheder til flere biler. Udvendigt møder du en praktisk carport med et isoleret skur i forlængelse, perfekt til opbevaring. Haven er vedligeholdelsesnem og prydet af en dejlig pergola samt yderligere et skur til opbevaring af diverse haveredskaber. Med en forhøjet beliggenhed tilbyder grunden en vidunderlig udsigt over Hobro by.
Du træder ind i boligen gennem en imødekommende entre, der byder på god plads til fodtøj og mere. Entreen giver bl.a. adgang et lyst og velholdt køkken med spiseplads danner rammen om familiens fælles måltider. Køkkenet forbinder dig også med to velindrettede værelser, et praktisk bryggers og den store og indbydende stue. I stuen er der rigelig plads til forskellige anvendelsesmuligheder, og døre fører dig ud til den sydvestvendte terrasse, hvor solen kan nydes i fulde drag. Boligen rummer desuden et soveværelse med indbygget skabsplads samt et lyst badeværelse med både bruseniche og badekar.
Den centrale placering giver dig nem adgang til byens centrum og motorvej E45. I nærområdet finder du bekvemmeligheder som børnehave, indkøbsmuligheder, fitnesscenter og meget mere. Denne bolig kombinerer den perfekte beliggenhed med komfortabelt familieliv….