Beskrivelse
INDFLYTNINGSKLAR BOLIG I HJERTET AF AARHUS BY
Forestil dig at bo midt i Aarhus, hvor nærområdet frister med alskens beværtninger, kulturliv og grønne oaser. Den drøm kan nu blive til virkelighed, når du flytter ind i denne indbydende lejlighed, der breder sig i stueetagen i en velholdt ejendom ved Godsbanen. Her venter en lys og rummelig bolig med et åbent opholdsmiljø og et soveværelse, der ligger en suite med badeværelset. Alt er pænt og lige til at flytte ind i, og på sydsiden af ejendommen er der plads til alle sommerens udfoldelser og festlige arrangementer.Kombinationen af det summende liv ved Aarhus Å og nærheden til midtbyen gør beliggenheden til noget helt særligt. Du bosætter dig i et af de mest attraktive kvarterer ved Godsbanen tæt på Musikhuset Aarhus, Rådhusparken, Botanisk Have og kunstmuseum ARoS, for blot at nævne nogle stykker, så du kan kaste dig over et væld af berigende kulturoplevelser på et øjeblik. Hyggelige spisesteder, specialforretninger og dagligvarebutikker er der også masser af nær hjemmet, ligesom du på praktisk vis kan spadsere til Aarhus Banegård. Trænger du derimod til et afbræk fra storbyens puls, er det oplagt at tage turen på åen med paddleboard, kajak eller kano hele vejen ud til Brabrand Sø.Når du træder ind i denne lejlighed, vil du føle dig draget mod det åbne opholdsmiljø, hvor stuen og køkkenet er forenet. Her når solens stråler ind og bidrager til den behagelige lyssætning i boligen, og bemærk også de pæne parketgulve og tidløse køkkenelementer. Køkkenet fremtræder enkelt og funktionelt med hvide fronter og rigeligt skabsplads, og den åbne indretning gør det nemt for dig at diskutere dagens begivenheder med gæsterne side om side med madlavningen. Imidlertid bidrager halvmuren til følelsen af, at køkkenet og stuen er let adskilt, så du får reelt det bedste af begge verdener.Dernæst tilgodeses du af et dejligt stort soveværelse, hvor du nemt får plads til både dobbeltseng, kommode og garderobeskab. Parketgulvene går igen, og læg mærke til, hvordan det elegant smyger sig afsted i én uafbrudt bane, fordi der ingen bundstykker er på dørkarmen. Ydermere er der fine forhold på badeværelset, hvor den murede bruseniche med regnbruser….