Beskrivelse
1-plans villa i Skælskør
Der er ikke mange 1-plans villaer til salg i Skælskør, men her er en rigtig god mulighed.
I den dejlige og familievenlige udstykning på Konge-Åsen, får du her en villa beliggende i et område der er tæt ved Kobæk Strand og den skønne natur langs Skælskør Fjord. Området er omkranset af hyggelige stisystemer og med en dejlig legeplads som samlingspunkt.
Den veldisponerede etplans villa rummer 156 kvadratmeter bolig, som er fordelt med en god stor vinkelstue, hvor lyset strømmer ind fra de store vinduespartier. I forbindelse med stuen finder man det flotte og tidløse køkken. Fra entreen fordeler gangen sig videre til et gæstetoilet, et badeværelse, samt 3 gode værelser, hvoraf det ene nemt kan deles op i to, hvis man har brug for det 4. værelse. Slutteligt rummer her et godt bryggers. Huset fremtræder i en flot og velholdt stand!
Foruden huset, rummer grunden på 1.148 m2, en god garage/værksted. Den sydvestvendte have er flot anlagt og let at holde. Her kan solen nydes hele dagen.
Hvis du vil vide mere om denne skønne ejendom, eller booke en fremvisning, så kontakt EDC allerede i dag. Vi kan kontaktes alle ugens 7 dage mellem kl. 8.00 og 22.00…