Beskrivelse
ARKITEKTENS EGET HJEM
Når symbiosen mellem tidligere tiders byggeskik, gode materialevalg og formfuldendte sprog og moderne komfort opstår, er det sød musik. Det er også en sjældenhed, og derfor er der tale om en helt unik mulighed, når I nu har chancen for at overtage nøglerne til Kongevejen 467B. Her venter jer et arkitekttegnet hjem, som præges af, at arkitekten selv har boet her. Den flid og omhu, man lægger i sit eget hjem, kommer jer til gode, og det samme gør betagende omgivelser. Et varmt velkommen til Holte. Steen Højby Rasmussen var en anerkendt arkitekt, der i en årrække arbejdede i Arne Jacobsens tegnestue. Det er derfor ikke svært at se, hvor inspirationen til boligens minimalistiske stil er opstået, og resultatet er en smuk, stringent bolig, som lader det varme indre smelte sammen med omgivelserne takket være de harmoniske, generøse vinduespartier. Villaen byder på 168 kvadratmeter, som suppleres af 21 anvendelige kælder kvadratmeter. I stueetagen venter jer to værelser, to badeværelser, et lyst køkken og en stor, indbydende stue, hvor føromtalte vinduespartier opleves. Herfra åbenbares den betagende udsigt over en lille, idyllisk sø og naturen omkring, som forstærker oplevelsen af en sand oase. Fordi grunden er så tilbagetrukket fra vejen, opleves her en helt ny grad af ro og harmoni. Samme fornemmelse vil I få i den hyggelige atriumgård, der tilgås fra underetagen, som består af et stort værelse, endnu et badeværelse, en sauna og et disponibelt rum. Dertil kommer den store, indbyggede garage på 30 kvadratmeter. Hjemmet trænger til en kærlig hånd, og det er et stærkt kort at have på hånden, da I selv kan vælge, hvilke originale detaljer, I ønsker bevaret, ligesom I kan søge det ideelle samspil mellem nutidens æstetik og de eviggyldige løsninger, som boligen boomer af. Det er nemlig tydeligt at mærke, at arkitekturen er skabt med en vision og en omhyggelighed, som afspejles i detaljegraden. Der blev i 2023 monteret en luft til vand varmepumpe. Ejendommen er klassificeret som bevaringsværdig i klasse 2, hvorfor det udvendige udtryk skal bevares.Når sommeren står for døren, vil I elske terrassens orientering mod syd. Kvarteret omkring står klar med mere natur i form af Vaserne og Rude Skov, og der er kort afstand til alle hverdagens fornødenheder for en heldig børnefamilie….