Beskrivelse
Skøn landvilla – Istandsat perle med tilbygning fra 2005 – Energimærke B – Jordvarme – Økologisk have
Velkommen til en istandsat perle på landet. For enden af den lange indkørsel finder vi en skøn landvilla hvor intet er overladt til tilfældighederne. Her er alt passet og plejet og sælger har igennem årene renoveret det meste af huset. I vil derfor få muligheden for at flyttet ind i en moderne bolig i smukke gamle rammer. En bolig hvor istandsættelsen matcher husets karakter og hvor man nemt kan fornemme at der er tænkt over de små detaljer. Samtidig en energivenlig bolig med jordvarmeanlæg, god isolering og energiruder. Huset er beliggende på en stor parklignende have opdelt i både frugthave, “Vild med vilje” have, urtehave og terrasseområde. En have hvor de mange flotte træer har fået lov til at leve videre så der både er plads til sol og skygge. Ejendommen er beliggende tæt på mark og skov, og derfor er haven tit besøgt af forskellige dyrearter herunder dådyr. Boligen er perfekt til både børnefamilien eller familien hvor børnene er flyttet hjemmefra. Her er nemlig en indretning med “børne” afdeling på 1. sal med 2 værelser samt egen lille stue. Stueplan byder på stort soveværelse, lyst badeværelse, bryggers og hyggeligt køkken med brændeovn og udgang til have. Desuden stor stue med loft til kip, igen udgang til have samt brændeovn. Så leder I efter et godt liv på landet hvor der er plads til fred og ro, ja så er dette ejendommen for Jer. Lige klar til at flytte ind i. Vi glæder os til at fremvise ejendommen for Jer….