Beskrivelse
Flot og indbydende bolig tæt på Øresund
Her på Kildevej er der rigeligt med faciliteter at udforske. I den ene retning finder I nem adgang til Rungsted Private Realskole, mens den modsatte vej hurtigt fører jer til Øresund. Samlet set får I her det bedste fra to verdener, når I træder ind i denne skønne, “nye” bolig fra 2017. Hjemmet er simpelthen proppet med lækre detaljer, såsom gulvvarme, lavenergi, hele to badeværelser og fire værelser, og ejerudgifterne er desuden behageligt lave. I haven venter en lettilgængelig og nem have, perfekt orienteret mod både syd og vest, klar til at byde jer velkommen.Køkkenet indtager en central placering i det åbne opholdsmiljø, og her skabes der masser af plads til fællesskab takket være den markante ø med både kogezone, vask og rigelig plads til en række barstole – til den hurtige morgenmad i dagligdagen. Elementerne i køkkenet udgør en smuk kombination af et varmt, naturinspireret udtryk og de hvide højskabe, der elegant matcher bordpladen. Opholdsmiljøet byder endda på hele tre dobbeltdøre, der fører ud til udearealet, så I rigtig kan nyde omgivelserne.Etagen fuldendes af et bryggers, et badeværelse og et værelse, mens de tre resterende værelser er placeret på første sal. Et af værelserne på 1. salen har endda en charmerende fransk altan, mens et andet har en ekstra rumforlængelse, som eksempelvis kunne være ideel til et hjemmekontor eller en walk-in-closet. På etagen finder I også husets andet badeværelse, og reposen er rummelig nok til at blive omdannet til endnu en stue eller måske et dedikeret gamingområde eller legestue.I haven venter et bredt udvalg af terrassemiljøer, der er perfekte til at nyde de lange, varme sommerdage. Og skulle en uventet regnbyge dukke op, kan I bare flytte ind under det overdækkede område – hvor der om sommeren er vinranker som får en til at drømme om sommeren i det sydlige Italien. Der er også masser af plæneareal til leg, og indkørslen er smukt anlagt med fliser i et elegant rådhusmønster.Den korte afstand til kysten er en sand fornøjelse i dagligdagen, og I behøver ikke at rejse langt mod syd for at nå Rungsted Havn med dens skønne strand, hyggelige atmosfære og lækre spisesteder. Samtidig er I tæt på både skoven og golfklubben, hvilket giver jer en bred vifte af udendørsaktiviteter at udforske. Og med den hurtige adgang til privatskolen, daginstitutionen, indkøbsmulighederne og stationen med forbindelser til København, er bekvemmeligheden virkelig i top.Velkommen til!…