Beskrivelse
I et børnevenligt kvarter i Karise ligger denne flot renoverede etplansvilla, som har en indretning, der ligeledes passer godt til familielivet. Planløsningen giver jer nemlig fire værelser, et badeværelse, et bryggers, et stort opholdsmiljø med køkken og stue i ét samt en udestue. Hele boligen har et udtryk, der på samme tid er hyggeligt og moderne. Udenfor er der en overskuelig, lukket have.Huset fra 1973 er udført i hvide mursten, lyse gavle og et mørkt tag. Inden døre er boligen på 115 m2 grundigt renoveret i et udtryk, der på samme tid er hyggeligt og moderne. Hjemmets hjerte er i det store opholdsmiljø, hvor stue og køkken er i åben forbindelse, hvilket giver en god synergi. Der er et flot, gennemgående gulv herinde, som går igen i soveafsnittet, og derudover er der i stuen udsmykket med akustikpaneler. Køkkenet har et tidløst design med grebsfrie, hvide elementer med sorte bordplader og hvidevarer i ståldesign, og fra køkkenet er der frit udsyn til aktiviteterne, der foregår i stuen. Fra stuen er der adgang til udestuen.Soveafsnittet giver jer fire værelser at fordele mellem familiens medlemmer, og tre af dem er udstyret med indbygningsskabe. Tæt ved værelserne er der et pænt bryggers og et badeværelse med en New Yorker-bruseniche med regnbruser. Fra udestuen kan I åbne skydedøren ud til den store fliseterrasse, der vender mod syd, så I får optimale solforhold. Videre er der en overskuelig have indrammet af hæk. I bosætter jer i et roligt område i Karise med bus, indkøb, skole og dagtilbud inden for én kilometers radius. Der er mulighed for fysiske udfoldelser i idrætshallen, mens skoven inviterer til gåture i naturskønne omgivelser. Afslutningsvis tager det 30 minutter at køre til Køge, mens turen til Næstved kan klares på 40 minutter….