Beskrivelse
Pragtfuld villa til den store familie
En renoveret villa med en god beliggenhed på stille villavej i det populære “fuglekvarter” centralt i Grenaa by, hvad mere kan man bede om? Fra villaen er der kort afstand til byens mange faciliteter, letbane og den skønne natur, der omgiver Grenaa med skov, plantage – desuden er stranden ikke længere væk end en cykeltur. Her får du hele 208 bolig m² fordelt på 2 etager, 19 m² udestue samt et kælderareal på 146 m², som rummer virkelig gode disp. rum, badeværelse, samt garage, alle rum med god loftshøjde. Stueplan er indrettet med entre med trappe til kælder samt 1.sal, fordelingsgang, badeværelse, samt 2 store værelser. Skønt lyst køkken fra Designa med granit bordplade. Køkken er i åben forbindelse med den store stue, hvor der er udgang til udestuen, som igen giver adgang til den skønneste træterrasse, hvor de gode sommerdage kan nydes i ro og fred. Fra terrassen er der en bred trappe til haven. 1.salen rummer hele 4 værelser + badeværelse. I kælderen finder man flere disp rum af bolig standard, som giver ejendommen mange muligheder. Fra garagen er der direkte adgang til kælderen.Haven er nemt anlagt, med spredt beplantning og græs. Da der er tale om en dobbelt grund, så er man meget ugeneret i forhold til naboerne. Derudover er der på grunden et renoveret værksted på ca. 103 m² (ikke reg. på BBR), som giver rigtig mange muligheder for div. hobby aktiviteter. På Vibevej er du i hjertet af Grenaa. Du er i gåafstand til byens mange faciliteter såsom indkøb, cafeer og diverse kulturtilbud. Beliggenheden er også ideel i forhold til byens skoler, daginstitutioner og ungdomsuddannelser som ligger indenfor 5 minutters gang fra adressen. En ejendom som helt klar fortjener en fremvisning, så tøv ikke med at kontakte Nybolig på 86322422….