Beskrivelse
LANDIDYL TÆT PÅ SKOV OG UDSIGT TIL ÅBNE MARKER
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/2 – klik på billede –
Slip dine drømme løs på denne ejendom, der er beliggende i fantastiske omgivelser, tæt på skov og udsigt til åbne marker, hvor du kan følge det rige dyreliv. Her får du en ejendom hvor, der både er plads til heste og til bilentusiasten, der skal bruge et lækkert værksted med plads til lift. Ejendommen fremstår velholdt med et dejligt stuehus og gode udlænger.
Boligen emmer af ægte landidyl med et godt lysindfald, er løbende renoveret hvor sælger bl.a. har skiftet taget og renoveret 1. salen, samt her er god plads til hele familien:
– Fra gårdspladsen er der indgang til en stor entré med trappe til 1. salen
– Hyggeligt landkøkken med god skabs- og spiseplads samt adgang til viktualierum
– Vinkelstue med udgang til en stor og sydvendt terrasse
– Badeværelse med toilet, vask og brus
– Et børneværelse samt et stort soveværelse med skab.
– Bryggers med vask, evt. installaleret vaskemaskine og udgang til gårdspladsen samt nem adgang til fyrrummet, der ligger i den anden længe.
– 1. salen er indrettet med et stor repos/stue, stort soveværelse, badeværelset med toilet, bruseniche og vask.
Stor garage med plads til 2 biler, hobbyrum, sadelrum og løsdriftsstald med udgang til gode folde hvis dette ønskes etableret. Dejligt fyrrum med lyse fliser, pillefyr, vask, installation til vaskemaskine og tørretumbler. Dejligt værksted/hal med plads til lift, med indgang både fra længerne samt port med direkte adgang til hallen. Smuk indkørsel op til ejendommen med hyggelig gårdsplads og gode parkeringsforhold langs huset. Skøn og nem have anlagt med græs, der indbyder til leg for hele familien.
Har du heste? Er her gode ridemuligheder i den smukke natur samt ridemuligheder i Nøragerskoven.
Længere nede ad vejen finder du en privat dagpleje, og ellers er ejendommen tæt beliggende på Tissø, med gode pendlermuligheder via bus mod Slagelse, Høng og Jyderup. Her er kun få kilometer til både Høng og Ruds Vedby, ligeledes med gode pendlermuligheder, indkøb, skoler, børnepasning, flere små specialforretninger, spisesteder samt et rigt foreningsliv. Derudover skal det nævnes at Ougtvedvej 16, er lige smørhullet mellem Kalundborg og Slagelse, med ca. 30 min. kørsel i hver retning til de større shoppingbyer….