Beskrivelse
Etplansvilla med familievenlig beliggenhedI rolige omgivelser på Jasminvænget 3 står en villa og venter på nye heldige ejere – måske det er jer? Ejendommen henvender sig til alle købere; fra børnefamilien til parret og den enlige køber. Her får I et skønt udemiljø for store og små samt en god beliggenhed med nemme busforbindelser til flere byer.Indenfor er der fuldstændig styr på praktikken såvel som de hjemlige rammer. Villaens 102 kvadratmeter tilgås via en brugbar entré med adgang til et gæstetoilet og et bryggers, hvor vaske-/tørrefaciliteter byder sig til. Der er i 2020 blevet opført et nyt Svane-køkken, og dette smelter sammen med stuen, der egner sig perfekt til at indrette en spiseafdeling og en hyggekrog inden for samme rammer. Et karbadeværelse og tre reelle værelser forbindes af en fordelingsgang, og det er værd at bemærke, at der er gulvvarme både på gæstetoilettet og i forgangen. Som endnu et plus er boligen forsynet med fjernvarme, hvormed I sikres billig opvarmning.De prisværdige detaljer er dog ikke kun forbeholdt ejendommens indre. Når solen melder sin ankomst i de lune morgentimer, kan I tage kaffen med ud på husets østvendte terrasse, eller I kan krydse den grønne plæne og slå jer ned i en hyggelig udestue: Herfra er der et godt udsyn til den store have, hvor børnenes legehus, gyngestativ og trampolin alt sammen kan flytte ind. Skuret kan udnyttes til opbevaring af haveredskaber, legetøj og andre effekter, og lige ved ejendommen er der parkeringsmuligheder.Helt tæt på adressen hersker det gode nærmiljø, og bevæger I jer videre rundt i den lille by, vil I hurtigt opdage, at alt til hverdagen ligger side om side. I kan benytte jer af en skole med klassetrin fra 0.-9. klasse, ligesom I har sportshal og fitnessmuligheder praktisk talt i baghaven og indkøb i gåafstand. Efter en lille gåtur finder I gode busforbindelser, der tager jer til Assens på små ti minutter og til Glamsbjerg på endnu kortere tid. Sidstnævnte forsyner jer også med 10. klasse, gymnasium og handelsskole, så der er noget for børn i alle aldre. Som prikken over iet har I omtrent tre kvarter til H.C. Andersens fødeby.Det næste boligkapitel behøver ikke lade vente på sig. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning….