Hvedemarken 25, 9670 Løgstør

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Andelsboligen her på Hvedemarken 25 er lige til at overtage og flytte ind i. De store projekter som opdatering af køkken og bad, der ellers ofte kan være forbundet med en indflytning, er der nemlig klaret. Du kan derfor nøjes med at koncentrere dig om, hvor møblerne skal stå – og om at nyde de dejlige rammer både inde og ude fra allerførste dag.Boligen udgør en del af Andelsboligforeningen Skovbakken, som består af i alt otte søde og fritliggende huse som dette. Foreningen ligger som en lille, hyggelig klynge i et i forvejen roligt og familievenligt villakvarter. En del af fællesfaciliteterne er et grønt haveareal, som kan bruges, når der skal spilles Kongespil eller bold. Legeplads til (børne)børn ligger ganske tæt på, og uanset alder byder det nærtliggende Idrætscenter Lanternen også på masser af godt. Det gælder både, hvis du vil motionere, og hvis du vil en tur i biografen.Ejendommen er opført i 1989, og som nævnt er køkkenet og badeværelset blevet moderniseret. Det er også værd at notere, at naturgassen er udskiftet til fjernvarme, og at varmeudgiften derfor er i den lave ende.Planløsningen er disponeret med et køkken med spiseplads, som via bryggerset har direkte forbindelse ud til boligens carport og redskabsrum. Redskabsrummet er udvidet og her er rigtig god plads til både værktøj, cykler mv. Fra entréen ved hoveddøren er der adgang til badeværelset og til husets to rummelige værelser, hvoraf det ene endda er udstyret med døre til terrassen. Sidst, men bestemt ikke mindst, får du en indbydende stue – Også herfra kan du slå en havedør op til terrassen, og der er således en virkelig fin forbindelse mellem de indre og ydre rammer.Vil du kigge nærmere på det hele, så kontakt os allerede i dag og bestil en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hvedemarken 25 , 9670 Løgstør475.000 kr.5.205 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.910 kr/mdrAndelsboligEnergimærke: CStørrelse: 90 ㎡Grund: 3029 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1989