Beskrivelse
God planløsning og familievenlig beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/3 – klik på billede –
I et dejligt og børnevenligt villakvarter i Slotsbyen Gram, bliver du her præsenteret for denne indbydende etplansvilla. Løbende har villaen gennemgået en modernisering og du får her nogle dejlige rammer til dig og familien. Beliggenheden er i top, da villaen er placeret på en aflukket vej med gode stisystemer, så børnene kan lege og cykle trygt, og ydermere er naturen lige i baghaven.
Her får du en funktionel og familievenlig planløsning der byder på 160 m². I forbindelse med entréen er et badeværelse. Videre træder du ind i villaens samlingspunktet og hjerte, som er køkkenalrummet. Her er der rig plads til at være sammen omkring lektielæsningen og madlavningen. Herfra er der adgang til et værelse og udgang til en dejlig terrasse. Gennem den dobbelte franskedør fra alrummet, er stuen hvor der er et stort vinduesparti, der giver et flot lysindfald. Fordelingsgangen giver adgang til en værelsesafdeling, der består af to værelser og et soveværelse, der alle er af god størrelse. I denne afdeling er der også et badeværelse med lyst inventar. Fra køkkenet er der adgang til et bryggers med plads til vaskemiljø og et tilhørende opbevaringsrum.
I haven indbydes der til leg og udfoldelse, samt dyrkning af egne grønsager i højbedene. Derudover er her gode muligheder for at nyde sommeren, på den sydvendte terrasse med markise. Endvidere er her også en overdækning og et redskabsskur.
Der er god plads til familiens biler i den flisebelagte indkørsel og garagen på 30 m² med et værksted.
Villaen er beliggende i Slotsbyen Gram med kort afstand til centrum. Gram er en hyggelig by der byder på forskellige muligheder, du kan bl.a. tage nogle dejlige gå- og løbeture i Gram Storskov eller Slotsparken. Derudover har byen sit eget slot, Gram Slot, hvor der afholdes forskellige aktiviteter og hvor den smukke natur kan nydes. Byen har sin egen skole, børnehave, fritidscenter og indkøbsmuligheder….