Beskrivelse
Rummelig villa med mange indretningsmuligheder og stor have
Det er en rigtig rummelig villa, som I nu har chancen for at erhverve jer i hyggelige Engesvang. Huset tæller hele 204 kvadratmeter under tag, inklusiv et integreret hobbyrum. Den megen plads giver jer mange indretningsmuligheder – eksempelvis er der potentiale for at føje yderligere to værelser til de eksisterende to. Der er tillige fine forudsætninger for at etablere en teenageafdeling med eget badeværelse og separat indgang. Endnu en kvalitet ved ejendommen er den store have, som skaber dejlige rammer for udelivet. Haven er anlagt med græsplæne, små bede og forskellige træer samt en overdækket aftenterrasse. I haven er der også et praktisk opbevaringsskur på 26 kvadratmeter, og i forlængelse af huset får I endvidere en carport på 16 kvadratmeter. Boligens nuværende planløsning giver jer som nævnt to værelser, hvoraf det oplagte soveværelse har indbygget skab. I denne del af huset er der ligeledes et åbent kontor og en stor, møblerbar gang samt det ene af villaens to flisebadeværelser. Den sammenhængende opholdssektion udgøres af et lyst spisekøkken og en stue. Her er gennemgående gulv i træ-look, og begge rum har udgang til en udestue. Denne vender mod sydvest og har skydedør ud til haven. Foruden det ekstra badeværelse indeholder huset et bryggers, hvorfra der er direkte forbindelse til hobbyrummet, som kan benyttes til talrige formål. Fra adressen har I få hundrede meter til hallen og skolen, og det tager kun et par minutter at cykle til Engesvang Børnehus og til byens nyrenoverede Spar-købmand. Det aktive lokalsamfund har mange ildsjæle og et rigt foreningsliv, og udover idrætshallen er her også friluftsbad med børnepool og stort bassin. Via områdets stisystemer kan I spadsere til de naturskønne arealer ved Bølling Sø, og nærheden til togstationen giver i øvrigt gode forhold for pendleren….