Beskrivelse
Særdeles velholdt villa med egen sø
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/7 – klik på billede –
Fredeligt beliggende bolig med god plads til børnefamilien på dejlig, naturgrund i Jyllinge Syd. På en lukket vej i et trygt og børnevenligt kvarter med både godt naboskab og hyggelige vejfester finder I denne dejlige kvalitetsvilla af Lind og Risør fra 1986. Her viser gode stisystemer vej til både skole, børnepasning og indkøb, og I har bare en kilometer til naturskønne oplevelser ved fjorden.
Ejendommen byder på en 1.171 kvadratmeter stor grund, hvor der venter jer en yderst charmerende, vestvendt have med egen sø, et rigt fugleliv samt flere højbede, drivhus, æbletræer og bærbuske. Hertil får I en østvendt fliseterrasse til morgenkaffen samt en stor, vestvendt fliseterrasse med god plads til hyggelige sammenkomster i eftermiddags- og aftensolen. Til huset hører også en carport samt et skur til cykelparkering.
Villaen fremstår flot og velholdt fra yderst til inderst og er opført med sans for gode materialer, så I er sikret en let og praktisk hverdag. De 144 boligkvadratmeter er indrettet med et rigtig flot lysindfald og en god rumfordeling. Her får I en forældreafdeling med eget badeværelse og indgang gennem bryggers, mens børneafdelingen byder på et badeværelse og tre gode værelser. Herimellem finder I husets hjerte, som er det rummelige og veloplyste køkkenalrum, der er placeret i åben forbindelse til en skøn opholdsstue med udgang til vestvendt terrasse. Det strålende flotte Vordingborg køkken er fra 2018.
Huset har derudover i 2022 fået installeret en luft til luft varmepumpe.
Søger I et hjem med god plads i trygge omgivelser, så kontakt os allerede i dag for en fremvisning.
Jyllinge byder på meget. Sommeren bliver lidt dejligere, når alle de skønne aktiviteter og lange løbe- og gåture kan nydes ved Roskilde Fjord. Bådlivet omkring havnene er helt unikt og børnene kan du trygt lade opvokse i det børnepopulære Jyllinge. Med kun 30 km. til København og 15 km. til Roskilde er Jyllinge særdeles attraktivt beliggende ved Roskilde Fjord. I dag er der lidt mere end 10.000 indbyggere i Jyllinge, vi har 2 store skoler, mange daginstitutioner og 2 lystbådehavne. Idrætsfaciliteter med bl.a. idrætshal, stor oplyst kunststof-fodboldbane samt svømmehal. I Jyllinge Centret findes der alle de indkøbsmuligheder, som du har behov for i dagligdagen….