Beskrivelse
FLOT MURSTENSHUS MED SMUK PARK LIGNE HAVE OG FORENDEN AF LUKKET VEJ
Denne flotte bolig ligger for enden af en lukket villavej omkranset af store, smukke træer og frodige buske. Her får I et pænt hus med et skønt lys indfald, gode værelser og en fantastisk grund, kun et kvarters gang fra vandet. Husets to indgange åbner henholdsvis op til en hyggelig entré og til bryggerset, der giver jer et praktisk rum med opbevaringsplads, vask og vaskemaskine. Her kan I sætte skoene, før I kommer ind i køkkenet og alrummet. Madlavningen kommer til at foregå i lyset fra de fire vinklede vinduer, ligesom bordpladen også vinkler sig og yder optimal plads til alle køkkenredskaberne. Spisepladsen kan I have i alrummet foran den hyggelige brændeovn, så I nemt kan gå frem og tilbage til køkkenet. Stuen er placeret i det næste rum med smukke gulv-til-loft vinduer ud mod terrassen og eftermiddagssolen, imens endnu en stue byder på mere lys og udsigt samt en smart skydedør, så I nemt kan forbinde ude- og indelivet. Boligen har derudover tre værelser med skabsplads og to badeværelser med bruseniche, toilet, vask, og hvor den ene har et eksklusivt spabad til ren selvforkælelse. Boligen er opført i 1998 og spreder sig over 163 kvadratmeter, som I får mulighed for at indrette. I bliver mødt af røde mursten, rødt tegltag med energivenlige solceller og en hyggelig, grusbelagte indkørsel, der fører jer hen til carporten. Her kan I trygt parkere bilen i ly for vind og vejr, imens I også får adgang til et smart udhus. Haven charmerer jer med sin forskelligartede beplantning, anlagte bede og en stor, skøn terrasse, så I kan sidde udenfor og nyde udsigten. Her får I virkelig en dejlig, rolig beliggenhed helt ugeneret fra trafik. På samme vej finder I børnehaven, så børnene kan blive passet blot få minutter fra hjemmet. Jyllinge har også forskellige indkøbsmuligheder og med syv minutters kørsel til folkeskolen og centret, så I hurtigt kan komme hen til byens butikker og madsteder. Ruten til Roskilde kan køres på 21 minutter, hvilket gør det nemt for jer at komme ind til domkirken og den hyggelige gågade….