Beskrivelse
OMRÅDET:Skøn central beliggenhed ikke langt fra det indre Vesterbro. På kun 5 – 10 min. er du inde på Hovedbanegården, men alligevel bor du i et roligt område med en god blanding af beboere. Her finder du de unge og de ældre, som alle har til fælles at kunne nyde de attraktive fornøjelser, som København har at byde på. Offentlig transport “lige til døren”, 5 min. gang fra skole og daginstitutioner samt den smukke Vestre Kirkegård, der i det daglige fungerer som “folkepark”. Vestre Kirkegård er ikkekun et skønt grønt sted at kigge på, det er også et godt løbeområde, et sted at gå tur med en kop kaffe fra den lokale café samt tage en pause i den nylagte sansehave der kan skimtes fra lejligheden, nyde de to søer eller de en forestilling i det nyåbnede teater derinde.EJENDOMMEN:En velholdt ejendom med en velfungerende og aktiv ejerforening. Som beboer har du mulighed for at nyde en hyggelig fælleshave, adgang til hobbyrum samt fælles vaskekælder. Herudover har du brugsret til eget kælder- og loftrum, hvor der er rig mulighed for at opbevare sine ejendele. E/F Vestervænget har en informativ hjemmeside: https://vestervaenget.dk/ – et besøg værd. Foreningen står over for et renoveringsprojekt, hvor der blandt andet er lagt op til isolering af gavlene på de 2 bygninger, udskiftning af vinduer, altandøre og facaderenovering, med et stort tilskud fra Københavns Kommunes byfornyelsespulje.INDRETNING:Velkommen indenfor i den øverst beliggende lejlighed i ejendommen, hvorfra du har du fantastisk udsigt og ingen overbo. Det første du møder, er lejlighedens fordelingsentre, med indbygget skabsplads til overtøjet. På venstre hånd er lejlighedens hjerterum, nemlig stuen som har god plads til spiseafdeling og sofahyggekrog. Fra stuen er der ved at blive sat “fra loft- til gulv” vinduer i, hvorfor den store altan midlertidig er lukket af. Under normale omstændigheder, kan du nyde morgen- og formiddagssolen. Soveværelse er rummeligt, med det smukkeste indbygget skab og her er plads til en eventuel kontorplads. Herfra har du udgang til den vestvendte altan, hvor døren og vinduet allerede er udskiftet. Herfra kan du nyde den smukke grønne udsigt over Vestre Kirkegård. Køkkenet er vedligeholdt med neutrale, lyse fronter og fin opbevaringsplads. Badeværelset fremstår ligeledes neutralt med hvide vægfliser og mosaik klinker på gulvet….