Beskrivelse
Stor, skøn familievilla i Fensmark
Det er et perfekt familiehjem, I finder her på Egevej 32 i Fensmark, for både beliggenhed og bolig lever op til børnefamiliens krav. 166 kvm i stueplan samt en kælder på 101 kvm giver jer masser af plads, og grunden er på 806 kvm med blandt andet en carport og en stor terrasse. I bosætter jer i et trygt og hyggeligt villakvarter, hvorfra der er korte afstande til både hverdagens fornødenheder og naturen. Inden for gåafstand har I nemlig indkøbsmuligheder, dagtilbud og bus, mens Stenskoven ligeledes nemt kan nås til fods. På cykel tager det ganske få minutter at komme til skole og idrætsaktiviteter, mens I blot er knap et kvarters bilkørsel fra Næstved.Villaen præsenterer sig flot fra vejen med den røde murstensfacade og forskudte tagflader samt den integrerede carport, og i stueplanet venter jer ialt 4 værelser, to badeværelser, et køkken og en stue med udgang til en smuk udestue. Soveværelset har eget badeværelse og walk-in-closet, mens de 3 andre værelser ligger ved en fordelingsgang sammen med det andet badeværelse. I køkkenet er der rum til en hyggelig spiseplads, mens den store vinkelstue sørger for rigtig dejlige rammer til selskab og samvær. Kælderen bidrager med endnu flere kvadratmeter, og samtlige rum er i pæn stand. Her finder I både gildesal, værksted, disponibelt rum og et bryggers med udgang til haven. Udestuen er den perfekte overgang mellem ude og inde, og da den er hævet over havens niveau, får I en skøn udsigt også. Haven er ganske velanlagt med græsplæne, smukke bede og et drivhus, og hertil er der ligeledes et par terrasseområder, så udendørslivet kan nydes i fulde drag….