Uraniavej 23, 8270 Højbjerg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Gennemført murermestervilla mellem by, skov og vand

Med en attraktiv placering midt mellem by, skov og vand i Aarhus står denne imponerende og gennemførte murermestervilla, hvor det klassiske udtryk fra opførelsen i 1928 er fastholdt gennem moderniseringer. Atmosfæren i huset er på tværs af alle fire etager lys og indbydende, og rundt om villaen er der anlagt en skøn, lukket have med rigelig sol. Alt sammen flankeres af den favorable beliggenhed, hvor alt det bedste Aarhus har at byde på er indenfor rækkevidde.Adressens mange kvaliteterUraniavej i Stjernekvarteret er kendetegnet af store villaer med betydelig udstråling og karisma, og kvarteret stemmer på den måde fornemt overens med udtrykket, som ejendommen på nummer 23 fremstår med. De fine forhold er dog ikke begrænset til de allernærmeste omgivelser, for som man bevæger sig ud det aarhusianske terræn, er betingelserne af samme høje standard.Først og fremmest er afstanden til midtbyens rige kulturliv og shoppingmuligheder ikke mere end omtrent tre kilometer, og på vejen passerer man gennem det charmerende Frederiksbjerg. Der er heller ikke langt til Mindeparken, mens skov og naturstier begynder lige rundt om hjørnet. Går man gennem Marselisskovene, står man snart ved Aarhusbugtens kyst.Flot arkitektur ude og indeFacadens pudsede flader er hvide, og under det røde tegltags tagrender er der dekorative gesimser. Det valmede tag er forsynet med kviste. Det markante indgangsparti med småsprossede vinduer passer perfekt til villaens stil, og som man træder inden døre, fortsætter den lyse, indbydende stil.I stueplan er det særligt de tre sammenhængende opholdsrum, der løber med opmærksomheden. I midten står det nydelige køkken med hvide, glatte fronter, og herfra leder et par trin ned til den smukke stue, der i 2011 blev føjet til den oprindelige villa. Loftet er ført til kip, og i væggen mellem de to rektangulære vinduer er der indfældet en biopejs. Etagen er herudover indrettet med et gæstetoilet ved entréen og et stort rummeligt værelse/kontor. På førstesalen råder man over et rummeligt soveværelse, et værelse og et badeværelse. Det ene af værelserne leder til et disponibelt rum på 20 kvadratmeter på anden salen. Kælderen på 58 kvadratmeter indeholder fire disponible rum og husets tredje badeværelse.En have, der passer tilDet stiller krav til udemiljøet at stå side om side med en villa, der er så elegant som denne. I øvrigt imponerer grunden og omgivelserne med forskellige udemiljøer og terrasser. Foruden den store træterrasse foran dagligstuen kan man i haven lægge mærke til drivhuset med tilhørende terrasse og den veltrimmede græsplæne. Rundt om grunden står tætte hække, der sørger for, at man kan opholde sig i haven under behageligt ugenerede forhold. Ved indkørslen afrundes ejendommen af en solrig forhave samt en carport.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Uraniavej 23 , 8270 Højbjerg8.500.000 kr.54.733 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.469 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 147 ㎡Grund: 668 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1928