Beskrivelse
BYHUS / FRITIDSHUS I HYGGELIGE OMMEL
Drømmer du om landsbyidyl og et nært fællesskab?Dette hyggelige byhus midt i Ommel by er svaret på dine ønsker. Beliggende i et triveligt lokalsamfund, byder Ommel på et aktivt foreningsliv og en følelse af tryghed og samhørighed, som er typisk for en velfungerende landsby.Ejendommen har en perfekt beliggenhed med kort afstand til byens to idylliske havne, Kleven og Strandbyen. Strandbyen lokker desuden med en skøn badestrand, perfekt til afslappende stunder ved vandet.Ejendommen selv byder på nogle gode fysiske rammer, herunder et nyere tegltag fra 2004. Indretningen er hyggelig og veludnyttet, og der er skabt en dejlig, ugenert gårdhave/terrasse samt egen indkørsel og et lille græsareal, som kræver minimal vedligeholdelse og er derved let at holde pæn. Dette byhus er velegnet til både helårs- og fritidsbrug og tilbyder en unik mulighed for at leve det autentiske landsbyliv med alle dets charmerende kvaliteter. Indeholder: Ved ankomsten mødes man af en lille entre, der fører ind til et badeværelse med vaskesøjle og en rummelig stue. Stuen er fint indrettet en hyggelig spisestue med brændeovn, som fint flyder sammen med dagligstuen, hvilket skaber en åben og luftig følelse i rummet. Fra dagligstuen er der adgang til et komfortabelt soveværelse, der byder på tilstrækkelig skabsplads til opbevaring.Via en skydedør i spisestuen træder man ind i et lyst og veludstyret køkken med rigelig plads til madlavning og opbevaring. Herfra fører en trappe op til førstesalen, der på nuværende tidspunkt står ubenyttet og derfor giver mulighed for at tilpasse og indrette efter eget ønske. Så her er rig mulighed for at skabe en behagelig opholdsstue samt flere værelser, alt efter behov.Udenfor finder man en hyggelig flisebelagt gårdhave med nem adgang til gaden. Gården har desuden en praktisk overdækning, der giver plads til opbevaring af cykler og grill, hvilket gør det nemt at nyde udendørslivet året rundt.Alt i alt er dette et dejligt lille hus med masser af potentiale og alsidige anvendelsesmuligheder. Der er tilsluttet vand fra Ærø forsyning, samt luft til luft varmepumpe med fjernstyring samt brændeovn. Bredbånd er ført ind i huset, men er for øjeblikket inaktiv. Alle kabler er tilsluttet.Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dkOM OMMEL:Denne ejendom ligger i Ommel By, som er en lille landsby i naturskønt område. Allerede når du kører ud af Marstal By mod Ommel – vil du nyde den flotte udsigt ud over øhavet – med “Fynsland” i baggrunden. Desværre bliver denne udsigtsfornøjelse meget kort – for du er hurtigt i Ommel (kun 3 km), hvor ejendommen ligger. Forsætter du videre forbi Ommel – fortsætter også naturoplevelserne – mod Ommelshoved, som er turen værd. 2 havne – henholdsvis “Kleven Havn” og “Strandbyens Havn” ligger bare få hundrede meter derfra. OM MARSTAL: Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal….og hele Ærø.ÆRØEn ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde alt – fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter. På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift – noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at alt var indenfor rækkevidde.Sådan er ø-livet stadig i dag – et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.Og det er derfor, at vi siger, at Drømmen er på en ø!…