Beskrivelse
Sjældent udbudt villa i eftertragtet kvarter i Svendborg – med 122 m2 udhus/værksted og unik grund på hele 2.149 m2
På H C Andersens Vej 52 finder I denne dejlige villa på 169 m2 med en attraktiv beliggenhed, da I får kort afstand til hverdagens behov og den smukke natur i Høje Bøge. Inden døre kan I se frem til en gennemtænkt planløsning med plads til familien.I får her en god hovedejendom, der er opført i 1998 og præsenterer sig særligt indbydende med sin gule facade og hyggelige omgivelser. Inde venter fine kvadratmeter med mulighed for at samle flere generationer under samme tag, da både stueplan og førstesalen rummer eget køkken og bad.I stueplan træder I ind i en gang med plads til vaskefaciliteter, hvorfra etagens rummelige køkken-alrum åbner sig. Her får I masser af naturligt lysindfald fra de sprossede vinduer, der skaber en lys og behagelig atmosfære, som er gennemgående for hele huset. Opholdsmiljøet fuldendes af et viktualierum og en stemningsfuld brændeovn.Etagen rummer desuden et badeværelse samt to værelser. Førstesalen indeholder foruden køkken og badeværelse med plads til vaskefaciliteter også en dejlig stue og et værelse.Udenfor kan I glæde jer til de varme sommerdage på den dejlige og hyggelige grund, hvor I kan trække ud i jeres egen lille, private oase i haven omgivet af beplantning og frugttræer. På den overdækkede terrasse kan I placere havemøblerne og nyde aftensolen i rolige omgivelser.Den unikke og store grund på 2.149 m2 indeholder desuden et udhus med et stort værksted med mange muligheder samt garage og et disponibelt rum, mens der på førstesalen er yderligere et disponibelt rum med en hyggelig alkove.Fra adressen er der kun ca. 5-10 min. på cykel til både skole, daginstitutioner, uddannelses- og idrætsfaciliteter, Svendborg centrum samt vandet ved det hyggelige område ved Sct. Jørgens Kirke, mens I inden for gåafstand har indkøb, busforbindelser og Svend Vest Station. Synes I ovennævnte lyder til at være lige noget for jer, så tøv endelig ikke med at booke en fremvisning…. Vi vil så gerne fremvise dette skønne hus!…