Beskrivelse
Velindrettet villa på trygt, lukket vænge nær Margrethelund
Skovbrynet 9 i Vamdrup er boligen for jer, der søger en tryg, børnevenlig og meget naturskøn placering. Villaen ligger på et roligt, lukket vænge uden gennemkørende trafik, og samtidig bor I direkte op til et frit, grønt område, der vender ud mod Kongeåen. Fra husets stue har I udsigt til skoven Margrethelund, hvor der også er hundelund og en legeplads til de yngste. Der er sikre stier til pasningsmuligheder og idrætsfaciliteter, og på to hjul tager det ikke mange minutter at nå henholdsvis skole, indkøbsmuligheder og Vamdrup Station med direkte togforbindelse til Kolding og Vojens.
Ètplansvillaen fra 1999 disponerer over 156 kvadratmeter, som er funktionelt indrettet med en separat børne- og forældreafdeling, der begge har eget badeværelse. Samtidig er der loft til kip i køkkenalrummet, som på fineste vis er forbundet med stuen. Boligen opvarmes med fjernvarme, og der er behagelig gulvvarme overalt, så de yngste sagtens kan tumle barfodet omkring. Bemærk i øvrigt, at både opholdsmiljøet og forældresoveværelset har egen terrassedør.
Huset er placeret på en 759 kvadratmeter velplejet grund, hvor baghaven har front mod de grønne arealer og Kongeåen. Der er fliser omkring hele huset, og derudover er der to regulære terrasser – én foran soveværelset og én foran opholdssektionen. Begge har tilmed en overdækning, så I kan sidde tørt og lunt til sent på de lyse sommeraftener. På grunden findes desuden en dobbeltcarport og et stort, frostfrit redskabsrum i forlængelse heraf…