Beskrivelse
Med fire gode værelser og en virkelig børnevenlig beliggenhed har denne villa på Nørrelundvej 3 i Kjellerup de vigtigste brikker på plads, når det handler om familiens komfort. Samtidig er pladsen fordelt perfekt på et enkelt plan, og som en ikke uvæsentlig detalje kan I glæde jer til en hyggelig, ugeneret grund, hvor der er mulighed for at finde sol såvel morgen som aften.Når vi kalder beliggenheden børnevenlig, er det ikke uden grund. På mindre end otte minutter kan I nemlig gå til Broparkens Børnehave, Trekløverskolen og Kjellerup Hallen samt indkøbsmulighederne omkring Torvet.Villaen er placeret midt på en 700 m2 grund, hvor forhaven er østvendt, mens baghaven er vendt mod vest. Huset ligger herudover en smule tilbagetrukket fra vejen. Udover de mange solskinstimer byder haven på gode terrassemiljøer, pæn beplantning og et drivhus, der pt. fungerer som et ekstra uderum. På grundstykket foran er der endvidere et flisebelagt areal, hvor I kan parkere bilen.Gulstensvillaen er en solid og velbygget sag fra 1974, og da den samtidig er velholdt, kan I sagtens tage eventuelle opgraderinger i jeres eget tempo. Husets udtryk er samtidig overvejende originalt, hvilket giver jer mulighed for at være tro mod dets oprindelige stil, når I renoverer.Det er herudover en fordel, at alle fire værelser er vendt mod den østvendte forhave, for det betyder, at I kan vågne op badet i morgensol. Boligen rummer ydermere et originalt flisebadeværelse, et bryggers og et rummeligt opholdsmiljø, der er gjort endnu mere lyst og åbent, efter at der er væltet en væg mellem stuen og køkken-alrummet. Opholdsmiljøet er desuden vinkelformet, så det er naturligt opdelt i to separate afdelinger, hvor det står jer frit for at placere sofa, spisebord og andet møblement. Et langbord er der også plads til, så større forsamlinger i forbindelse med jul og fødselsdage kan I sagtens huse.Lyder alt dette som et hjem, der kunne matche jer? Så ring for nærmere information….