Beskrivelse
Gedigen etplansvilla med dejlig have på familievenlig adresse i Ejby
I dag går turen til Rødkælkevej 6, hvor vi nu udbyder en veldisponeret etplansbolig på 128 kvadratmeter. Her er tale om et hjem, der er som skræddersyet til parret i alle aldre eller børnefamilien, og beliggenheden i Ejby gør hverdagen nem og bekvem med den korte afstand til alle hverdagens praktikaliteter.IndretningDet er en veltænkt planløsning, der tager imod jer, når I træder indenfor. Den fordeler sig over en fordelingsentré, en stor, åben stue med brændeovn og delvis åben forbindelse ind til et funktionelt køkken med god opbevaringsplads, tre regulære værelser, et badeværelse med brus, et gæstetoilet samt et bryggers med vaske- og tørremaskine. Alt i alt et rigtigt godt udgangspunkt, hvor I selv får lov at sætte prikken over iet på – her kan I præge jeres næste boligkapitel helt, som I finder det bedst.EjendomUdenpå præsenterer ejendommen sig på bedste vis med en klassisk gulstensfacade, hvidmalede facadepartier med træbeklædning og store vinduespartier med skydedøre ud til haven – alle fællestræk for en klassisk 70er ejendom. Byggeåret er mere præcist 1978, og foruden den fine bolig råder grunden på 839 kvadratmeter også over den skønneste baghave. Haven byder på en solbeskinnet græsplæne, hvor børnene trygt kan lege, mens I slapper af på den sydvendte fliseterrasse. Ydermere forsøder udearealet jer med endnu en fliseterrasse, der vender mod øst, samt et hyggeligt område med træterrasse og mulighed for overdække. På matriklen er der også en bred indkørsel, en carport og et værksted til jeres rådighed.OmrådeEjby er en hyggelig og familievenlig by, hvor I er garanteret et aktivt foreningsliv, og hvor børnene er sikret masser af legekammerater i nærheden. I kommer til at tilhøre skoledistriktet Ejby Skole, som børnene kan gå til på godt fem minutter. I samme retning har I også gode sportsfaciliteter, og inden for én kilometer fra adressen ligger også daginstitution og indkøbsmuligheder. Omkring Ejby finder I naturskønne omgivelser, og kører I ca. et kvarter i bil, når I Køges rige kulturliv.Kontakt os i dag, og hør mere!…