Beskrivelse
Indflytningsklar villa beliggende i Tilsted der er kendt for sammenhold. Her er plads til hele familien.
Velkommen til Bavnhøj 21, der er beliggende i Tilsted en forstad til Thisted. Tilsted har sin egen skole og sit eget børnehus med vuggestue og børnehave begge er beliggende indenfor 500 meter af ejendommen. Indkøb findes også indenfor gåafstand. Tilsted er en forstad med en god blanding af alle aldersgrupper. I Tilsted findes der en aktiv beboerforening som går ind for at udvikle et godt socialt netværk. Så er du tilflytter vil du blive taget godt imod. Herudover har Tilsted sin egen idrætsklub hvor man mødes og spiller fodbold for sjov. I Tilsted og umiddelbar nærhed ligger der flere større virksomheder, her kan nævnes Maltfabrikken, Tømmergaarden, Bygma, Beierholm mv. Så her er der rig mulighed for at få et arbejde i nærheden af hjemmet hvis det ønskes.Når du ankommer til boligen, bliver du budt velkommen i den flisebelagte indkørsel som fører op til ejendommens murede garage med el-port. Herfra følger man flisegangen til ejendommens hoveddør, hvor du træder ind i entréen, der næsten føles som en hall grundet den flotte kvartsvingstrappe der snor sig pænt langs væggen. Fra entréen er der åben forbindelse til bryggers hvor der er plads til vaskemaskine og tørretumbler. Videre fra entréen kan man gå ind i fordelegangen, herfra er der adgang til to værelser og badeværelset i stueetagen Badeværelset har et lækkert badekar hvor man kan slappe af efter en dag på arbejde. Fra gangen er der åben forbindelse til køkken/alrummet der er belagt med fliser og selvfølgelig har gulvvarme, som mange af de øvrige rum i stueetagen. Køkkenet er i lyst inventar, ligesom badeværelse og bryggers. Fra køkken er der åbent til spiseplads og dagligstuen. Fra entréen kommer man op til husets 1. sal af den flotte trappe. Her bliver du mødt af en lækker stue hvor der er et lækkert lysindfald og plads til sofaer eller et gameingrum til børnene hvis det ønskes. Fa stuen er der adgang til yderligere 3 værelser og et godt badeværelse med hvidt inventar. Udenfor boligen er der en dejlig sydvendt terrasse der er adgang til fra stuen. Terrassen er omkranset af den øvrige baghave som hovedsagelig består af græs og ellers afgrænset af en hæk med fornuftig højde der afskærmer godt så man er sig selv. Fra terrassen kan man gå ind i garagen hvor der også er et lille værksted/depotrum hvor redskaber mv. fint kan så. Udvendig fremstår ejendommen flot vedligeholdt og fremstår som et nyere hus som det er. Murerne er røde teglsten og taget i sort betonsten. Huset er muret med gesims og der er vedligeholdelsesfrie vinduer. Her er der virkelig tænkt over materialevalget, så tiden kan bruges på andet end vedligehold….