Beskrivelse
Penthouselejlighed i Randers Centrum.
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/3 – klik på billede – Du har nu muligheden for at blive ejer af en penthouselejlighed i Søren Møllers Gade, som er placeret centralt i Randers. Når du træder ind i den flotte opgang, med mange fine, originale detaljer fra kælder til kvist, mærkes det tydeligt, at bygningen har historie. Bygningen stod færdig i 1901, hvor 2 af byens købmænd valgte at slå deres privatskoler sammen og flytte ind i de flotte, nyopførte lokaler. Senere blev skolen omdannet til en kommuneskole og siden brugt til uddannelsessted for pædagoger.Her får du fornøjelsen af at bo på 2. sal som du kan tilgå ad trappen eller med elevator. Hele herligheden er på 113 m2 og er opført i gode materialer samt med respekt for den ældre og charmerende bygning. Du bydes velkommen ind i entréen, som har god opbevaringsplads og med mulighed for at komme af med overtøjet. Badeværelset, som er i et tidløst design har vaskesøjle. Soveværelset har en god størrelse og flotte, synlige spær. Videre finder du lejlighedens hjerterum, nemlig alrummet. Her har du mulighed for at indrette dig med sofaarrangement under skråvæggene, der sammen med de synlige spær og loft til kip bidrager til den hyggelige stemning. Køkkenet, som er fra HTH, er i lyse farver og er med god bordplads samt Quooker. Derudover har du i køkkenet plads til dit spisebord, så du kan nyde det gode lysindfald fra ovenlysvinduet samt det store vinduesparti. Ovenlysvinduet betjenes med fjernbetjening og det store vinduesparti kan trækkes til siden, så du kan åbne helt til altanen, som er indbygget i taget. Det andet værelse er med indbyggede skabe og et godt lysindfald. Derudover har lejligheden en hems på 29 m2, som kan benyttes til ekstra sovepladser, kontor eller opbevaring. Hele lejligheden har gulvvarme bortset fra hemsen.I kælderen er festsalen, som har plads til 60 gæster og tilhørende køkken samt toiletter. Derudover er der 2 gæsteværelser og badeværelse, som kun kan lejes af ejerne i foreningen. Til sidst er det værd at nævne, at der i ejendommen er dørtelefon, p-plads samt et depotrum i kælderen. Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …