Beskrivelse
Fantastisk Frederiksbjerg-lejlighed med en solvendt altan
Herskabslejlighed på FrederiksbjergBeliggende i den rolige ende af Jægergårdsgade, ned mod Strandvejen og det nye spændende kvarter omkring Frederiks Plads og Kulbroen. Lejligheden ligger i en flot ejendom på det indre Frederiksbjerg og nærområdet byder på et væld af muligheder. Her er du i gåafstand til stranden ved Tangkrogen, lystbådehavnen og skoven, men samtidig lige bag Bruuns Galleri med masser af shopping-muligheder. Desuden kan banegården og Strøget nåes på ca. fem minutter til fods. Området er også rigt på små, hyggelige caféer og gode spisesteder.Indretningen:Man bydes velkommen i en entré, med videre forbindelse til lejlighedens første værelse, med masser af lys, luft og et hyggeligt kig ned ad Jægergårdsgade. Her er der god plads til både en dobbeltseng og en større garderobe. Lejlighedens andet værelse, der i dag benyttes som stue, er rummeligt og flot lyst op af de store dannebrogsvinduer. Døren imellem de to værelser er pt. blændet af, således at lejligheden i dag tilbyder to gode, reelle værelser. I begge værelser er der gulvvarme. Den store spisestue ligger centralt i lejligheden, og har et nydeligt kig ned langs de charmerende gårdhaver. Lejlighedens køkken ligger i forlængelse af spisestuen. Køkkenet fremstår moderne med alt i hårde hvidevarer og har både rigelig med skabs- og bordplads til de kulinariske oplevelser. Køkkenet og spisestuen danner utroligt gode rammer for fællesskabet, hvis lejligheden skal deles af to eller til parret der elsker at have gæster. Fra køkkenet er der udgang til en fantastisk sydvestvendt altan, hvor solen kan nydes fra om formiddagen til den går ned. Badeværelset er placeret i forlængelse af køkkenet og er ligeledes renoveret, moderne og fremstår pænt og lyst. Her er god plads, separat bruseniche og vindue til det fri. I kælderen har lejligheden et tinglyst rum på 10 kvm, hvor sælger har egne vaskefaciliteter og god plads til opbevaring.Ring til Nybolig Aarhus C – Bruuns Bro Lejligheder på tlf. 8617 4011 og book en fremvisning i dag….