Beskrivelse
Landidyl med 5 ha jord i skøn kuperet naturCharmerende og naturskønt, finder man ejendommen på Præstevejen 5, der ligger højt i terrænet, med kuperet jord omkring sig, og passende tilbagetrukket fra offentlig vej. Her bor man ugenert fra omverdenen, men blot 2,5 km fra Givskud, eller 15 minutters kørsel fra Jelling/Tørring/Give. Ejendommen er autentisk og idyllisk, med bl.a. pigstens gårdsplads, hvide kalkede facader og små sprossede vinduer.I det hele taget, et skønt og meget fredeligt sted på landet, og en ideel ejendom for jer der vil have ro og luft omkring jer og nyde natur- og dyreoplevelser med bl.a. mulighed for skov, jagt og lidt fiskeri. Muligheden er også til stede for dyrehold og pladskrævende aktiviteter både inde og ude.Ejendommens godt 5 ha jord er spændende og varieret, og her er både skov, græsarealer, bæk og sø, mens også Hærvejen grænser op til ejendommens jord. Bygningerne på ejendommen, består af hyggeligt stuehus på 207 m² plus udbygninger, som er bygget sammen til 3 længer. En vognport adskiller boligen fra garage, stald og et stort fyrrum, mens store gamle træer danner det ydre skel mod bygningerne.Jorden er sammenhængende, og ligger langstrakt og let kuperet fra ejendommen. De nederste arealer rummer både skov, krat, sø og vandløb , mens et bredt bælte med græsarealer forbindes imellem. Her er spændende og varieret dyreliv på jorden, og både råvildt, harer, ræv og grævlinge opleves ofte plus et stort fugleliv.Stuehuset er velholdt og hyggeligt, med ægte landstemning. Synlige loftsbjælker, rustikke klinkegulve og en varm atmosfære skaber et stemningsfuldt hjem. Boligens 207 m² fordeles på to etager, hvor der på 1. sal er værelser/kontor, pulterrum og opholdsrum, finder man i stueplan, de fælles rum, badeværelse med sauna plus soveværelse og et kontor. Fra boligen har man en flot udsigt over naturen og området, som strækker sig langt frem og ugenert mod syd. I stuen er der brændeovn, og hyggen er alle steder omkring dig. Den omkringliggende have, er let at gå til, med store græsarealer, og også en fin have pavillion bagerst med særlig fin udsigt mod syd. Udsigt over “Luemosen” ses fra nordskel i skoven.Ejendommen trænger til renovering eller nybyggeri.Ejendommen ligger tæt på Givskud, hvor der er knap 2,5 km til. Her er der tilbud med både skole, pasning, sport og indkøb. Motorvejstilkørslen, og de større byer Jelling, Tørring, Vejle, Billund m.fl. kan alle nås med ca. 15-20 minutters køretid….