Beskrivelse
STORSLÅET ELEGANCE VED SKÆRING STRAND
De arkitektoniske genistreger har med rene linjer skabt en 167m2 boligdrøm placeret ved Skæring Strand, hvor den unikke grund, huset ligger på, er et sjældent fund i området. Der er lagt store beløb for at skabe en indretning, som overgår fantasien, og således kan snedkerløsninger, Arne Jacobsen design, Gaggenau og den 2 tons indbyggede pizzaovn fra Napoli fremhæves, men der er meget mere, som skal opleves i den rummelige villa, der kan blive jeres næste hjem.Udvidet og professionelt alarm systemVillaen er beskyttet med et avanceret alarm system med live video overvågning, bevægelses- og varme sensorer inde og ude. Røgkanoner og kraftige ude sirener sikrer ejeren mest optimalt mod potentielle indbrud. Ejeren udtaler at mange banker ville være misundelige på alarm systemet. I det åbne køkken i sort eg, finder du det hele – Gaggenaus mest ekslusive serie fra dampovn, indbygget kaffemaskine til det store gasblus. Her er naturlig kølet vinrum, 2x Quooker og en kværn i messingvasken. Du skal aldrig bekymre dig om kalkpletter da huset er opdateret med et komplet kalkfrit vandsystem inde og ude.Dinesen-gulvene skaber en lækker finish i boligen, hvor lyset er prioriteret gennem markante glaspartier. Orangeriet er en direkte forlængelse af køkkenet, her kan du lave verdens bedste pizzaer i en drøm af en indbygget pizzaovn. Alle foldedørene kan skydes fra og åbne rummet op efter behov. CaneLine udekøkkenet med varmt vand og Vola amatur sætter prikken over i´et i dette fantastiske rum, som smelter sammen med haven, vandet og huset. Forældresuiten med ovenlys og walk-in-closet har eget badeværelse med spakar og brus, og i samme afsnit af huset findes endnu et værelse og et badeværelse. Børneafdelingen vil begejstre de små, for her er der to fede børneværelser med højt til loftet og en spændende hems.Fra haven og terrassen udført i Ipe kan man kigge til vandet, den store grund er både privat og åben. Vejen er blind og privat og med minimal langsomkørende trafik.Den 35m2 store carport med tombak detaljer er bygget elegant ind i arkitekturen, og naturligvis klar med lader til el bilen. Området er en del af pakken, og I får ikke en bedre beliggenhed med Skærings mest hyggelige sandstrand lige for enden af den åbne plads, hvor der også er badebro til vinterbaderne og krabbefiskerne. Det store grønne areal foran huset skaber luft og plads, mens nærheden til skoven gør det oplagt at snøre løbeskoene. Når hverdagen planlægges, findes indkøb og skole i en radius af mindre end tre kilometer, mens der kun er 12km til Århus C. Eksklusiv udebelysning giver en fantastisk velkomst til dine gæster om aftenen. Bestil en fremvisning på denne gennemførte arkitekttegnede drøm, på en af Skæring Strands mest eftertragtede adresser!…