Beskrivelse
Spændende flexbolig med skoven som nabo tæt på Sejerø Bugt
På en udsøgt adresse i Hønsinge Lyng, lige op til Jyderup Skov og kun en lille spadseretur fra Sejerøbugten, finder I denne ejendom, der har status som flexbolig. Ejendommen består af et arkitekttegnet stuehus, en god sidebygning og fire tilhørende hytter, der sammenlagt giver jer atten reelle sovepladser. Det hele er placeret på en 2.821 kvadratmeter grund med flere hyggelige kroge og en stor, fin pergola med vindruer og skøn, sydlandsk stemning.Ejendommen er af en særlig karakter, og det er ikke potentiale og muligheder den mangler. Tidligere har ejendommen været brugt til kursus og coaching med overnatningsmuligheder i hytterne. Den kan også benyttes som feriebolig for den store familie, og I kan vælge at bo flere generationer sammen. Sidebygningen vil nemlig være perfekt til en teenager eller en bedsteforælder. Der er også mulighed for at drive liberalt erhverv på adressen, og hytterne kan både bruges til kursister og som lagerplads til håndværkeren, ligesom de kan udlejes til områdets cyklende turister.Huset rummer 177 kvadratmeter fordelt på et stueplan og en førstesal, og derudover får I en 15 kvadratmeter viktualiekælder til opbevaring af grøntsager, vin og lignende. Stilen inden døre er i øvrigt inspireret af det spanske.Øverst venter tre værelser og et badeværelse, og mod øst har I udgang til en balkon. I stueplan finder I et toilet, en stue med sildebensparket og en spisestue i åben forbindelse med køkkenet, der er udstyret med gaskomfur og en ekstrabred ovn. Det er også fra denne afdeling, I har udgang til en dejlig, sydvendt terrasse. Opvarmningen af huset er økonomisk med træpiller, og varmtvandsbeholderen er blot få år gammel.Udover de dejlige udfoldelsesmuligheder i skoven lige ved siden af, kan I nyde den korte afstand til den børnevenlige Høve Strand med fine klitter. På vejen til stranden vil du blandt andet også komme forbi minigolfbane, Iskiosk og restauranter. Der er en brugsforening i området, og ellers har I kun få kilometer til alle faciliteterne i Vig, hvor der er skole, børnehus, svømmehal, idrætscenter og en hyggelig, privatejet biograf. Det smukke landskab omkring Lammefjorden kan I nå i bil på et lille kvarter, mens køreturen til Holbæk og det hyggelige havnemiljø med streetfood kan klares på under 25 minutter….