Beskrivelse
MÅ JERES ØNSKE GÅ I OPFYLDELSE
Høje, smukke paneler. Stuklofter, som de kun kunne laves i fordums tid. Lyse trægulve og en gammel, svensk kamin, der på alle måder udstråler stærk æstetik og charme. Alt det og meget mere bliver en del af jeres hverdag, når I overtager nøglerne til denne smukke herskabslejlighed fra 1902. I flytter ind på fjerde sal i hjertet af Frederiksberg C. med alle byens tilbud lige ved hånden og en attraktiv beliggenhed på gaden. Mulighed for leje af parkeringsplads (500 kr. pr. md.) Det er virkelig ikke hver dag, at lejligheder af den her kaliber dukker op på markedet. Det gør sig også gældende i denne ejendom, hvor mange af naboerne har boet i årevis. Der er som par plads til at vokse i hjemmet, da I overtager en fireværelses lejlighed med en optimal planløsning. Lejlighedens hjerte er de to stuer en suite, der suppleres af to gode værelser, badeværelse med Dornbracht armatur, og et stort køkken med udsigt til gården. Forældresoveværelset har adgang til en vestvendt altan med eftermiddags- og aftensol samt et lille rum, der kan bruges til opbevaring eller som walk-in closet. Alt i alt en planløsning, der ikke levner mange ønsker. Lyset strømmer ind gennem hele lejligheden, der fra begge stuer har fri udsigt til Københavns ikoniske tårne og Vor Frue Kirke. Slår I vinduerne op en sommerdag, placeres I straks i det pulserende byliv, som leves lige udenfor gadedøren. Byens lyde forstummer dog hurtigt, når vinduerne på 4. sal lukkes, og I samles til hyggestunder over middagen med stearinlys. Det er uomtvisteligt, at lejligheden har en særlig ro, og det er sådan et sted, hvor I føler jer hjemme efter få øjeblikke. I er tæt på både naturen ved Landbohøjskolens Have og Søerne, metroen ved Forum samt Gl. Kongevej og Værnedamsvej. Her er vinbarer, caféer og alt, hvad hjertet kan begære, og krydset ved Danasvej har også gennemgået en mindre transformation, så I nu har en række ultralokale stamsteder at vælge imellem. Skal valgmulighederne være flere, kan I hurtigt snuppe jeres ladcykle fra de aflåste garager og cykle mod byens andre kroge….